Nyhedsanalysen
Weekendnyhed - torsdag
Onsdag aften præsenterede Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, en ministerrokade, hvor tre kabinetsministre blev fyret fra deres poster. I flere medier blev omrokeringen kaldt et forsøg på at ”rydde op” i kabinettet med henblik på Johnsons genvalg i 2024, efter en række af ministrene havde tiltrukket sig negativ omtale – som fx den nu fyrede udenrigsminister Dominic Raab, der holdt ferie, mens Afghanistans hovedstad, Kabul, faldt. Den forklaring blev dog torsdag afvist af forsvarsminister Ben Wallace, der sagde, at fyringerne ikke skyldtes inkompetencer, men at Johnson blot havde brug for at ”forny sit hold”.