Godt sted at stå på ski? Eller sprænger der for mange bomber?

Marcus Knuth lyder næsten rørstrømsk, når han taler om Afghanistan. ”For os, der har været der, vil Afghanistan altid ligge meget tæt på vores hjerter.” Han er udlændingeordfører for Venstre og har været udsendt til landet i årene 2008-12. Først var han soldat i Helmand-provinsen, dernæst opholdt han sig i Kandahar, hvor han hjalp med genopbygning, og endelig var han i halvandet år diplomat for EU. I løbet af de fire år gennemgik Afghanistan i Marcus Knuths øjne en udvikling fra at være et land i totalt kaos til at være et trygt og sikkert sted. Kvinder med skolebøger under armen er blevet hverdag, og befolkningen lever nu med både vand og strøm og et velfungerende politi:

”Der er sågar områder, hvor man kan tage til som turist og stå på ski. Områder, der er ligeså sikkert som Danmark,” siger Marcus Knuth.

Ifølge FN’s liste over verdens fattigste lande ligger Afghanistan dog stadigvæk i bunden. Sådan en placering handler blandt andet om, at millioner af menneskers lever uden rent vand og elektricitet og adgang til lægehjælp.

Men det er forkert, siger Marcus Knuth: ”Det der med, at Afghanistan er et åbent sår af borgerkrig, det er decideret ikke rigtigt.”

Så er der Nagieb Khaja. Han er 36 år, har arbejdet som journalist i Afghanistan siden 2004, og han fortæller, hvordan han ser borgerkrigen i Afghanistan eskalere. Foruden de åbenlyse faktorer som antallet af døde og mennesker på flugt kan det ifølge ham også mærkes helt konkret, når man færdes i landet. For bare to år siden rejste han uden beskyttelse til de sydlige dele af Afghanistan, hvor selv civile afghanere ikke kan færdes sikkert i i dag.

”Dengang var der ikke kampe. Der var måske ét terrorangreb på en måned, og Kabul var en fredelig by. Nu er der angreb hver uge,” siger han.

Men hvordan kan Nagieb Khajas opfattelse af Afghanistan være så dramatisk anderledes end Marcus Knuths? Nagieb Khaja mener, at svaret skal findes i formaliteter:

”Der er ikke officielt krig i Kabul. Derfor siger de, at Kabul er fredeligt. Der er terrorangreb, og så er der en bagtrop af soldater, der skyder løs. Det er enkeltstående hændelser, og det bliver ikke karakteriseret som en krigszone. Det hører under terrorangreb, men de er altså blevet meget hyppige,” siger han.

Vi kan ikke tømme Afghanistan for afghanere

Ifølge FN’s humanitære koordinationskontor (OCHA) er mere end 12 procent af alle afghanere på flugt. De fleste er internt fordrevne eller på flugt i nabolandene Iran og Pakistan, men også mange vender kurs mod Europa. Afghanske flygtninge udgør i dag den andenstørste gruppe asylansøgere i Europa, og antallet stiger år for år. Det ses også i Danmark, hvor antallet af afghanske asylansøgere i 2014 var 313, mens det i 2015 steg til hele 2.330. Tallet for de første fire måneder af 2016 ligger på 631 afghanske asylansøgere. Samtidig i Kabul – 600 mennesker har allerede mistet livet som følge af gadekampe og selvmordsbomber i 2016, hvilket næsten er en fordobling af civile tab fra 2012, hvor det samlede dødstal for hele året var 389. Det viser en rapport fra FN-missionen i Afghanistan (UNAMA).

Så umiddelbart skulle man ikke tro, at de to Afghanistan-kendere taler om det samme land. Men nogle ting kan ikke diskuteres. Eksempelvis antallet af afghanske asylansøgere. Derfor spørger vi dem begge, hvad de tænker om det stigende antal afghanere på flugt. Først Marcus Knuth:

Siden krigens begyndelse har der ikke være flere afghanere på flugt, end der er lige nu. Hvad tænker du om det?

”Hvis jeg var afghaner, ville jeg da selvfølgelig også til Europa. Men de fleste flygter ikke, fordi de er personligt forfulgte. De vil bare have det bedre. De mennesker er der brug for i Afghanistan. Vi kan ikke tømme Afghanistan for afghanere. Disse afghanere er rygraden, der skal bygge deres eget land op,” siger Knuth.

Han afviser, at det stigende antal flygtninge fra Afghanistan, der ifølge en FN-rapport alene i de første fire måneder af 2016 løber op i 118.000 mennesker, hænger sammen med, at landets tilstand skulle være forværret. Ifølge ham flygter folk, fordi der er bedre muligheder i EU. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at der ikke er noget betænkeligt ved, at Danmark i disse måneder udviser afghanske asylansøgere til Kabul. Han går ud fra, at myndighederne ved, hvad de gør.

”Myndighederne har vurderet, at det er forsvarligt, så det stoler jeg på. Der er jo også terror i Istanbul,” forklarer han og tilføjer, at det ikke afholder folk fra at holde ferie i Tyrkiet.

I dag forstår jeg, hvorfor folk flygter

Så er det Nagieb Khajas tur.

Siden krigens begyndelse har der ikke være flere afghanere på flugt, end der er lige nu. Hvad tænker du om det?

”For syv år siden forstod jeg godt, hvorfor folk fra Afghanistan ikke kunne få asyl i Danmark,” siger Nagieb Khaja. ”I dag forstår jeg, hvorfor de flygter.”

Han peger blandt andet på, at 2015 og 2016 indtil videre tegner til at blive de to blodigste år siden krigens begyndelse for 15 år siden. Han mener, at det er ”fuldstændigt hjernedødt” at sende flygtninge uden netværk til Kabul, for selv om der i dele af Afghanistan, herunder Kabul, ikke er decideret krig, betyder det ikke, at der er sikkert. Foruden de ildkampe og terrorangreb, der sporadisk hærger byen, fortæller han om ekstrem fattigdom og kriminalitet. Så voldsomt, at det er svært at overleve i. Specielt som flygtning fra Vesten uden netværk i Kabul.

Af samme grund mener Nagieb Khaja, at det skal revurderes, hvad det betyder at være personligt forfulgt i Afghanistan. Den generelle terrortrussel er så høj i Kabul, at det er tæt på at være en by i krig på lige fod med de andre borgerkrigshærgede dele af Afghanistan, siger han.