Frankrig vil forbyde omvendelsesterapi

Omvendelsesterapi er ikke bare ”spektakulær terapi med elektrochok”, som Stéphanie, der optræder uden efternavn, forklarer det til den franske avis Le Monde. I hendes tilfælde var det katolske præster, der forsøgte at omvende hende fra at være til kvinder, bl.a. ved at opfordrede Stéphanie til at tage afstand fra sin mor for at undgå mere feminin energi i sit liv.

I Frankrig har nationalforsamlingen tirsdag enstemmigt vedtaget et forbud mod omvendelsesforsøg, der af FN-eksperter sidestilles med tortur. ”Konverteringsterapier er modbydelige, kvaksalveriske. De er årsagen til frygtelige lidelser,” skrev Frankrigs sundhedsminister, Olivier Véran, efterfølgende på Twitter. Lovforslaget er nu sendt til senatet og vedtages det her, risikerer forsøg på omvendelser enten at give to års fængsel og 30.000 euro i bøde eller tre års fængsel og 45.000 euro i bøde, hvis offeret er mindreårig.

Efter hvad man ved – for det er nemlig hele humlen, man kender ikke rigtig problemets omfang – er forsøg på omvendelse særligt udbredt i Frankrigs katolske kirke, der tidligere på ugen kom i vælten, da det kom frem, at præster gennem 70 år har misbrugt op mod 330.000 børn. Men fænomenet ses også blandt familie og venner, der vil omvende en persons seksualitet eller kønsidentitet, ”fordi den ikke passer med de normer, der er i det pågældende fællesskab”.

Virker lovgivningen?

Bl.a. Tyskland, Storbritannien, Mexico, Ecuador, Brasilien, Puerto Rico og en række amerikanske stater har allerede lovgivet mod forskellige former for omvendelsesforsøg. Også den norske regering fremlagde tidligere på sommeren et forbud med en aldersgrænse på 18 år, der dog mødte kritik for ikke at inkludere voksne: ”Et svigt for hele LGBT+bevægelsen’” lød det. Når man ikke har turdet indføre et totalt forbud, var det ifølge den forhenværende norske statsminister Erna Solberg, fordi debatten var ”svær”: Hun ville ikke krænke trosfriheden i kirkerne.

På samme måde har Frankrigs ligestillingsminister, Elisabeth Moreno, der ellers kalder omvendelsesterapi ”uacceptabelt”, hidtil udelukket lovindgreb, fordi det ”allerede var strengt forbudt”, og ”ofre kunne indgive en klage”. I Frankrig står der i dag intet om omvendelsesterapi i straffeloven, men man kan dømmes indirekte for fx vildledende handelspraksis under forbrugerloven eller ulovlig udførelse af sit erhverv, hvis man som læge hævder at besidde evner for såkaldt helbredelse, man ikke har.

Så hvis det juridiske system allerede er dækkende, kan mere lovgivning så overhovedet ændre noget? Et af argumenterne lyder, at det kan det ikke: Omvendelsesterapi foregår så langt inde i det ”skjulte, lumske og diskrete”, som det hedder sig, at man næppe får aflivet problemet. Men når en lovbestemmelse alligevel gør en forskel, er det dels fordi det anerkender ofrenes oplevelse, og dels fordi det hjælper med at kortlægge, hvor og hvor ofte omvendelsesterapi finder sted.

Også i Danmark

Netop manglende viden fik sidste år den daværende ligestillingsminister Mogens Jensen (S) til at iværksætte en undersøgelse, der skal afdække omfanget herhjemme. De endelige konklusioner fra Beskæftigelsesministeriet kom ud for få måneder siden, hvor man kun har kunnet finde ét enkelt tilfælde, hvor en mindreårig har været udsat for forsøg på at få ændret sin seksualitet af forældre eller religiøse. Selvom Indre Mission og kristne friskoler har været kritiseret for at udskamme og forsøge at omvende homoseksuelle, har det danske frikirkenetværk da også stået fast på, at der slet ikke findes omvendelsesterapi i Danmark.

Helt så enkelt er det dog ikke, fortæller (betalingsmur) Bjarke Følner fra Als Research, der står bag undersøgelsen, til Kristeligt Dagblad: De manglende fund kan skyldes, at de adspurgte enten ikke kender til begrebet, eller at det at tale om det kan være forbundet med traumer. For noget tyder på, at der er et problem – og ikke kun i frikirken: Otte pct. svarer, at de oplever omvendelsesforsøg fra deres omgangskreds, og tre pct. at de oplever det i familien.

”Jeg kan frygte, at en sådan lov ville skabe et tankepoliti, hvor vi ikke må have en holdning, der strider imod mainstream synet (sic) på seksualitet og køn,” var svaret fra generalsekretær Mikael Wandt fra Frikirkenet. Det er ikke holdningen hos Peter Hummelgaard (S), der nu har bebudet, at regeringen vil undersøge muligheden for at forbyde omvendelsesterapi for unge under 16 år. Men kopierer man den norske model i stedet for at indføre forbuddet for alle, risikerer man igen at svigte ofrene. Det anerkender han delvist i Berlingske: ”Vi er ikke afvisende over for, at det kan gælde alle, hvis de juridiske rammer tillader det […] Vi vil gå langt (sic), som vi kan.”

Mens Hummelgaard er på forældreorlov, kan vi sende spørgsmålet videre til Mattias Tesfaye (S), der netop har overtaget rollen som fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister: Hvorfor har vi endnu ikke forbudt omvendelsesterapi Danmark? Tankepoliti eller ej: En lovbestemmelse vil sende et signal om, at heteroseksualitet ikke længere behøver at være normen, hjælpe med at kortlægge omfanget og på lang sigt komme omvendelse til livs. Uanset, om det er i kirken, skolerne eller i familien. /Emma Louise Stenholm