Venus fra Willendorf. Foto: Naturhistorisches Museum Wien
Som om Facebook ikke var skræmmende nok i forvejen, barsler techgiganten stadig med sit næste store pièce de résistance: Oprettelsen at et såkaldt metavers, hvor folk – groft sagt – forventes at leve og ånde gennem det sociale medie. Med virtual reality-headset og augmented reality-teknologi (forkortet AR) skal man kunne dykke helt ned i Facebooks kaninhul, arbejde og underholde sig i en digital, parallel virkelighed, der lægger sig som et helt nyt lag oven på den ”virkelige” verden. Man skulle næsten tro, at Facebook har set The Matrix og tænkt, at der var tale om en instruktionsvideo.
Mandag kunne virksomhedens vicepræsident for globale anliggender Nick Glegg berette, at man vil skabe 10.000 nye jobs i EU henover de næste fem år i jagten på metaverset. Og hvis man skulle være bekymret for Facebooks moral (de seneste ugers afsløringer af techgigantens skruppelløse profitorientering taget i betragtning), er der skam også godt nyt: Facebook vil bruge 50 mio. dollars på at sikre, at metaverset bliver bygget ”forsvarligt” og kommer til at leve op til juridiske og regulatoriske standarder. Nick Glegg har sågar pæne ting at sige om EU’s lovgivere, der ellers længe har haft en horn i siden på Facebook:
”Europæiske lovgivere fører an i kampen for at indlejre europæiske værdier som ytringsfrihed, privatliv, gennemsigtighed og individuelle rettigheder i internettets daglige virke”, skriver Glegg i en blog-opdatering. Det virker nu også meget smart at lefle lidt for Margrethe Vestager og de øvrige EU-kommisærer, når man sådan har tænkt sig at indføre en ny tech-dystopi og skyde Facebook – med hele dets morads af clickbait, konspirationsteorier, falske nyheder og hadefulde kommentarer – direkte ind i folks øjekugler og gøre det til en klaustrofobisk totaloplevelse.
Den opmærksomme læser vil måske bemærke, at vi virker lidt spidse i tonen. Egentlig er det ikke fordi, vi partout er imod metaverset. En morbid nysgerrighed trænger sig på; vi gad godt se, hvordan det flyvske koncept vil tage sig ud i praksis. Noget siger os imidlertid, at oplevelsen ikke ligefrem bliver kunstnerisk – ja, at den nok vil være lidt iltfattig sådan rent kulturelt. For når det kommer til at vurdere kunst, er Facebook ikke nødvendigvis den bedste smagsdommer. Problemet er, at Facebook og Instagram prompte sletter opslag med kunstværker, der rummer nøgenhed. Og det er gået ud over alt fra værker af Egon Schiele og Peter Paul Rubens, til den 25.000 år gamle, palæolitiske skulptur Venus fra Willendorf, som er udstillet på Wiens naturhistoriske museum – en skulptur, Facebook havde frækheden til at kalde pornografisk, da museet brugte den i en reklame.
Faktisk er det blevet så slemt med censuren, at turistkontoret i Wien nu har måttet tage alternative midler i brug, i forsøget på at reklamere på SoMe for byens mange museer: Man har simpelthen oprettet en profil på amatørporno-siden OnlyFans. De sociale medier er nemlig så bonerte, at turistkontoret ikke har set andre muligheder. På OnlyFans har man i det mindste ikke indsigelser mod nøgenhed. Forhåbentlig giver det også Facebook stof til eftertanke. For hvad vil et metavers egentlig være værd, hvis man ikke engang kan besøge et museum? De 10.000 nye Facebook-medarbejdere får nok at se til. /David Dragsted