Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Man kan sige meget om USA’s tidligere præsident Donald Trump og hans brasilianske pendant Jair Bolsonaro… Nej, det lyder forkert. Slå en streg over den sætning. Man kan ikke sige meget om. I hvert fald kan det meget, man ville kunne sige, opsummeres til, at Trump og Bolsonaro begge har en skrue løs.
I nat (dansk tid) sendte The New York Times en lidt spøjs breaking news-mail ud med noget, der ved første øjekast kunne ligne det, man i nyhedsbranchen kalder en ikke-historie: ‘I foråret 2020 satte Donald Trumps forsvarsminister en stopper for et forslag om at sikre grænsen til Mexico med op imod 250.000 amerikanske soldater’, lød overskriften (blød betalingsmur).
Det skete så ikke. Det var nu heller ikke helt Trumps idé, men den kom fra en af hans egne opfindelser, seniorrådgiveren Stephen Miller, som i øvrigt var arkitekten bag Trump-regeringens hårde og uforsonlige flygtninge- og indvandrerpolitik. Som The New York Times gengiver episoden, havde Miller opfordret Ministeriet for Indenlandsk Sikkerhed til at finde ud af, hvor mange soldater der skulle til for at sikre en hermetisk forsegling af den 3.200 kilometer lange grænse – med henvisning til den offentlige sundhed.
Nogen i ministeriet var så kommet frem til, at en sådan opgave ville kræve en kvart million soldater, hvilket er en sjettedel af USA’s samlede hær og en totalt uhørt brug af soldater inden for landets grænser. Det ville have været en skør, skør magtdemonstration. Det er usikkert, i hvor høj grad Trump var inde over ideen, men som bekendt var han som præsident besat af at få opført en mur langs grænsen. Og som avisen skriver, snakkede han konstant om at lave voldgrave med alligatorer og ”efterspurgte, at man skød flygtninge i benet, når de forsøgte at krydse grænsen”, ligesom hans folk ”overvejede varmestråler, der kunne få flygtningenes hud til at føles varm”.
Det korte af det lange er, at daværende forsvarsminister Mark T. Esper blev rasende, da han hørte om Stephen Millers planer, og fremdeles fik dem stoppet.
Brasiliens Trump
Mens amerikanerne heldigvis er sluppet for Donald Trump, hænger brasilianerne stadig på Jair Bolsonaro. Ligesom Trump bagatelliserede han coronapandemien, ja, han har vel nærmest hele tiden fastholdt, at Covid-19 ikke er værre end en almindelig snue. Hvor andre lande handlede ud fra sikkerhedsprincipper, lod han hånt om virussen og lod den i vid udstrækning husere frit. Et udvalg bestående af 11 senatorer i den brasilianske kongres udsendte i nat (blød betalingsmur) en rapport på 1.200 sider, hvori de anbefaler, at Bolsonaro bliver anklaget for ”forbrydelser mod menneskeheden”. I rapporten anslår de, at regeringens laissez faire-tilgang til coronaen og et forfejlet forsøg på at skabe ‘naturlig’ flokimmunitet har kostet i omegnen af 300.000 brasilianere livet – cirka halvdelen af landets samlede coronarelaterede dødsfald.
Oprindeligt havde de 11 senatorer, hvoraf syv er politiske modstandere af Bolsonaro, anbefalet en anklage om massemord og folkemord på indfødte grupper i Amazonas, men det blev dog taget af plakaten. Ifølge rapporten blev Bolsonaro ved med at fremhæve lægemidlet hydroxyklorokin som coronabekæmper, selv om det var videnskabeligt bevist, at det ikke havde nogen nævneværdig effekt. En ufattelig sløvhed fra regeringens side indebar desuden, at de vacciner, man så havde, blev distribueret langsomt og ineffektivt. Hvis anklagerne mod Bolsonaro skal føres ud i livet, skal de godkendes af kongressens underhus, og det sidder Bolsonaro på. Brasiliens rigsadvokat skal også ind over, og ham har Bolsonaro håndplukket. Ak ja.
Men hvad er værst: Populistiske tosser med noget, der ligner en narcissistisk personlighedsforstyrrelse eller mere normale populister, der ligesom har regnet den ud og bruger de farver på den politiske palette, som de har kunnet se fungere for folk som Trump og Bolsonaro?
Frankrigs Trump
TV2’s EU-korrespondent Svenning Dalgaard lagde tirsdag aften en udmærket lille portrætartikel ud om ”Frankrigs Trump”, den 63-årige Eric Zemmour, som er mere højreorienteret end Marine Le Pen. Zemmour, der to gange er dømt for opfordring til racehad, har i sinde at stille op til det franske præsidentvalg i 2022, hvor han ventes at kunne skrabe en masse fremmedfjendske og religiøse vælgere til sig. To meningsmålinger fra denne måned, som Dalgaard refererer til, har givet Zemmour større vælgeropbakning end Marine Le Pen (men dog ikke så stor som Macron).
Når man lige kigger ned over Erik Zemmours interesser, bliver man i tvivl om, hvor normal han egentlig er, når det kommer til stykket. Han plejer tilsyneladende privat omgang med Adolf Hitlers udenrigsminister Joachim von Rippentrops barnebarn. Man må dog formode, at hun ikke er lige så slem som sin bedstefar. Der er dog grund til optimisme: Den franske TV-station BFMTV har i en undersøgelse af en slags opgjort Erik Zemmour til at være den mest afskyede politiske personlighed i Frankrig med ”en negativ score på 59” (hvad det så betyder).
Ja, det var dagens store nyheder på populistfronten. Hvad kan vi bruge det til? Det er måske dagens bedste spørgsmål. /Oliver Stilling