Manden der vil slå Orbán har intet politisk bagland – og det er hans styrke

Kampen for at finde en kandidat, der kan vippe Ungarns modstandsdygtige premierminister Viktor Orbán af pinden, er for længst gået i gang. En samlet opposition begyndte allerede for år tilbage at barsle med idéen om at stille sig bag én enkelt kandidat i et forsøg på at narre det indviklede valgsystem, Orbán har snedkereret for at holde politiske modstandere nede. Det store spørgsmål har derfor været, hvem der skulle være den heldige – eller uheldige – modstander ved parlamentsvalget i april 20221. Efter en række primærvalg står oppositionen nu endelig med svaret.

Sent søndag stod det klart, at valget er faldet på den uafhængige kandidat Péter Márki-Zay. Han er 49 år, far til syv og en kristen konservativ. Især det sidste har fået en del vestlige medier til at stoppe op. Når ordene ‘kristen’ og ‘konservativ’ optræder i sammenhæng, lugter det i Ungarn som oftest af højrefløjspopulisme, og kan en oppositionsfigur slå Orbán i hans eget spil?

Spørger man den ungarnske politiske analytiker István Hegedűs, skal man dog ikke misforstå formålet med Márki-Zays bekendtgørelse af sin tro: ”Man skal ikke overdrive betydningen af hverken hans konservativisme eller religion. Det [Márki-Zay] advokerer for, er ikke religiøs nationalistisk ideologi. Han er rent faktisk bare troende, og hans budskab er nærmere, at Fidesz [regeringspartiet, red.] har forsøgt at misbruge religion politisk. På en måde siger han: ‘Jeg er kristen, og I i Fidesz aner ikke hvad kristendom rent faktisk betyder.’”

Med valget af Márki-Zay har Ungarn tværtimod fået en liberalt orienteret konservativ premierministerkandidat. Udover at have et udtalt ønske om at genetablere demokratiske grundprincipper i Ungarn, er han varm fortaler for EU og for de menneskelige værdier, der danner grundlag for samarbejdet. Det vil i sig selv være nok til at tilfredsstille hovedparten af oppositionens behov for at blive stillet en ny demokratisk virkelighed i udsigt, men hans egentlige styrke ligger andetsteds:

”Han er mere konservativ end nogle af de mere liberale i oppositionen. Det, der er skræmmende for Fidesz, er, at på grund af det her konservative image vil han rent faktisk muligvis kunne få fat i deres konservative vælgere, som en mere traditionel liberal eller venstreorienteret kandidat aldrig ville kunne appellere til.”

Indtil videre er valget af Márki-Zay dog ikke bonnet ud i meningsmålingerne. Fidesz står fortsat til at få lige så mange stemmer som den samlede opposition, men Istvan Hegedűs ser på situationen med moderat optimisme:

“Jeg synes, det er et godt udgangspunkt for oppositionen. Hvad resultatet af valget kommer til at blive er for tidligt at spå om, men der er en ny atmosfære af, at vi står med en karismatisk leder, som kan tale til mange forskellige slags mennekser. Så der er en chance, og hvis de seks oppositionspartier kan formå at samarbjede fremfor at konkurrere i de kommende måneder, så bliver [oppositions]-samarbejdet ligefrem troværdigt, hvilket ikke har være tilfældet de sidste 12 år.”

Sidste udkald?

Håbet kommer dog med forbehold, for i krogene hviskes der om, hvorvidt valget i april bliver sidste chance for at vælte Orbán ad demokratiske veje. Selvom Hegedűs ikke vil sige noget definitivt om dén dommedagsprofeti, afviser han den omvendt heller ikke: ”Man kan aldrig vide noget med sikkerhed, men der er en fare for, at hvis Orbán vinder for fjerde gang i træk, så vil han, som han plejer efter en sejr, blive endnu mere radikal. Han kunne – måske – godt finde på for alvor at afsøge mulighederne for en Ungarnsk EU-exit eller opsøge flere konfrontationer med oppositionen, med de uafhængige medier og de uafhængige intellektuelle. Man ved aldrig, hvor regeringspartiets bevægelse mod den her mere radikale indstilling ender.”

Under alle omstændigheder forventer Hegedűs en usædvanligt grim valgkamp. Polariseringen, mener han, er skarp på begge sider, men fordi oppositionen har fundet en fælles identitet, er incitamentet hos regeringen kun blevet større for at finde endnu tungere skyts frem: “Konfrontationerne bliver muligvis mere brutale og voldelige. Hvis Orbán taber, ved vi ikke, om hans støtter vil acceptere resultatet, eller om han selv vil acceptere det. Risikoen forbundet med det her valg er meget høj, uanset hvordan det falder ud, og vi må bare håbe på, at det ikke kommer til konfrontationer i gaderne, uanset hvem der vinder.”

Når talen falder på sammenstød, kan man kun forestille sig, at det er med øje for Ungarns historik med voldsomme konfrontationer ved demonstrationer. Mest opsigtsvækkende gik det for sig i 2006, hvor demonstranter og politifolk i dagevis kolliderede efter massive folkelige protester mod landets dengang socialdemokratiske regering, da det viste sig, at de havde manipuleret med statsbudgettet – et nationalt traume, som Orbán siden har nydt godt af at kunne klandre oppositionen for.

Det er netop her, den største styrke for Márki-Zay ligger. Hvor Orbán tidligere har haft held med at beskylde oppositionspolitikere – om de så tilhører det socialdemokratiske parti eller ej – for at stå i ledtog med den tidligere premierminister Ferenc Gyurcsány, der stod i spidsen for det økonomiske kollaps i 2006, kan det ikke rigtigt lade sig gøre med Márki-Zay. Som uafhængig kandidat kan han ikke sættes i relation til det historisk betændte drama, der har udspillet sig mellem de traditionelle partier i snart 15 år. ”Fidesz forsøger at fremstille ham som en hånddukke for Gyurcsány, men den her strategi, som altid var ret tynd, er endnu mindre overbevisende i Márki-Zays tilfælde, fordi han ikke har noget som helst at gøre med de gamle partier. Spørgsmålet er så hvorvidt Fidesz på anden vis kan få gjort ham til ‘folkets fjende’. Uanset hvad vil det blive en utroligt beskidt smædekampagne mod ham.”

Alligevel lyder du ret optimistisk omkring situationen? 

”Jeg ser langt flere muligheder [end tidligere], selvom kampen stadig er helt åben. Det giver håb om en ny æra.” /Asta Kongsted