Erin Scott/Reuters
Bedst som Mark Zuckerberg har travlt med at vinkle metaverset som internettets fremtid, er Facebook igen-igen blevet taget med bukserne nede. Fredag måtte Nick Glegg, Facebooks vicepræsident for globale anliggender, komme med en lidt ildevarslende melding i et internt memo: I må nok lige indstille jer på, at der snart kommer flere dårlige nyheder om Facebook.
Man skulle ellers ikke tro, at det kunne blive værre for virksomheden. The Wall Street Journal har i den seneste tid skrevet flere chokerende historier, der er blevet udarbejdet med hjælp fra whistlebloweren Frances Haugen. Her er det eksempelvis kommet frem, at Facebook godt har vidst, hvordan Instagram kan være skadeligt for teenagepigers mentale helbred – uden at man har gjort noget nævneværdigt ved problemet. Det er også blevet afsløret, at algoritmerne på det sociale medie giver forrang til indhold, der skaber vrede og forargelse – af den simple grund, at det giver flere clicks og reklameindtægter.
The Wall Street Journal har kort og godt fået fat i et scoop, der har gjort de andre store mediehuse grønne af misundelse. Heldigt nok for dem, er Frances Haugen dog ikke færdig med at blæse i fløjten. Efter først at have delt de fortrolige Facebook-dokumenter med den amerikanske kongres, har Haugen også ladet en lang række andre medier få indsigt i fadæsen. Et konsortium bestående af bl.a. The New York Times, The Washington Post, The Atlantic, Le Monde og Süddeutsche Zeitung har simpelthen fået serveret de rester, Wall Street Journal endnu ikke har fortæret. Ifølge Haugen var der nemlig flere væsentlige afsløringer, der manglende at blive fortalt.
De første historier fra konsortiet begyndte allerede at sprede sig i sidste uge, men mandag var den helt store mareridtsdag for Facebook; dagen, Glegg havde advaret sine ansatte om. Under en koordineret chok-opvisning begyndte de forskellige nyhedsmedier nemlig at dele historier om Facebook i et sådant tempo, at Zuckerberg må have drømt sig langt væk i metaverset. Men hvad er det egentlig, vi nu skal være forargede over? Godt du spørger – her kommer de vigtigste overskrifter (og lidt hurtige betragtninger):
Like og Del – en dårlig idé. De to Facebook-funktioner har i hvert fald forstærket spredningen af misinformation og andet skadeligt indhold. Et internt memo fortæller bl.a., at mekanismerne på Facebook “ikke er neutrale”. Sagt med andre ord: Like-knappen gearer folk op, ligesom den fører til uheldige sammenligninger mellem brugere. Ifølge Facebook rangerer funktionen dog “ekstremt lavt på den lange liste over problemer, vi bliver nødt til at løse”. Rasende smiley.
Facebook forstår heller ikke sin algoritme. Men i det mindste er man opmærksom på, at den rummer bias baseret på brugernes køn og etnicitet. Læs også: Cathy O’Neil – Weapons of Math Destruction.
Mark Zuckerberg fordrejer sandheden. Facebook-stifteren har eksempelvis overdrevet, hvor meget hadtale der bliver fjernet fra platformen. Og nå ja, så valgte Zuckerberg også lige at støtte den autoritære regering i Vietnam, så man ikke skulle lukke forretningen i landet. Godt tip til Zuckerberg: Hvis du ikke vil fremstå som en egenrådig (og ond) kejser, bør du måske overveje at få en anden frisure end Caligulas.
Ansatte har (ofte) råbt vagt i gevær. Alligevel har man regelmæssigt ignoreret deres forslag til, hvordan Facebook kan gøres til et bedre og mere ansvarligt medie. Har man mon ikke gidet at høre, hvad de havde på hjerte?
Tøvede før stormen på den amerikanske kongres. Selvom de såkaldte “Stop the Steal”-grupper var i eksplosiv vækst på Facebook op til stormløbet – og flere andre advarselslamper blinkede – var man overraskende lempelig i moderationen. Donald Trump synes godt om dette.
Har kendt til human trafficking-problemer i årevis. Både på Instagram og Facebook findes der fortsat indhold relateret til human trafficking. Og Apple har sågar truet med at fjerne de to tjenester fra App Store som følge af, at Facebook ikke har gjort nok ved problemet. Okay, Facebook har faktisk større udfordringer end Like-knappen.
Problemer i resten af verden bliver underprioriteret. I 2020 brugte Facebook hele 87 pct. af deres budget til bekæmpelse af spredning af misinformation på en algoritme, der kan fange det i USA. De resterende 13 pct. blev brugt på at bekæmpe misinformation i resten af verden. Tilsvarende har Facebook enorme udfordringer med moderationen i ikke-engelsktalende lande. Eksempelvis er situationen ret slem i Indien, Facebooks største marked. I det mindste er hadet til Mark Zuckerberg universelt.
Summa summarum: Facebook har undergravet demokratiet og været en destabiliserende faktor i adskillige lande, ligesom platformen har været en katalysator for konspirationsteorier, hadtale, radikalisering og andre grimme ting. Men det vidste vi vel allerede godt? /David Dragsted