Nyhedsanalysen
Mettes mand i Danske Medier
Mettes mand i Danske Medier
Mads Brandstrup er egentlig journalist, men i fem år arbejdede han under Mette Frederiksen, først som pressechef i Socialdemokratiet, siden som spindoktor for finansminister Nicolai Wammen. Tidligere i år blev han hentet over til et direktørjob i Danske Medier, som er en lobbyorganisation for gamle danske medier (Føljeton er ikke medlem). Bestyrelsen har vel tænkt, at han havde gode numre på sin telefon. Men hvem er Mads Brandstrups herre egentlig? Har han kastet den socialdemokratiske overfrakke af sig? Forleden blev han interviewet af Kaare Svejstrup i Berlingske-podcasten Pilestræde – og kom temmelig vingeskudt ud af studiet. Pludselig virker spørgsmålet “er han den rigtige til jobbet?“ meget retorisk.