Kære læser

Do it for Denmark

0:00 / 0:00

Gruppen "Almen modstand" og lokale beboere demonstrerer mod salg af almene boliger i Mjølnerparken. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Åh, Singapore. Landet hvor tyggegummitygning og rygning på åben gade udløser bøder, ligesom det koster, hvis man glemmer at trække ud efter sig. Især det sidste har vi svært ved at se blive håndhævet. Det skulle da lige være gennem den offentlige ‘stikkerlinje’, hvor borgere kan rapportere hinandens misgerninger. Alt det her bare for at sige, at den lille asiatiske smørhulsstat altså ikke er et land, man gerne vil sammenlignes med.

Vi har dog i vores egen lille smørhulsstat en tendens til at læne os underligt tæt op ad Singapores mere kontroversielle forsøg på at styre deres borgere. Da Singapore i 2012 fik sig en rap-sang (hør den lige), der opfordrede singaporeanerne til at knalde sig ud af de lunkne fødselsrater, trumfede Danmark i 2015 med et nationalt tv-show, to Spies-reklamer og utallige plakater med et lignende budskab: Do it for Denmark. Så kan de fandme lære det, de kontrolfreaks.

I den mindre morsomme ende skaber Danmarks såkaldte ‘ghettolov’ fra 2018 også kedelige associationer til Singapore, hvor man siden 1960’erne har kørt med en benhård etnisk kontrollering af landets almene boliger. Her styrer man beboersammensætningen ned til mindste detalje for at sikre ‘etnisk integration’, som de kalder det.

På samme måde bestemte VLAK-regeringen støttet af S, SF og DF med ‘ghettoloven’, at der i områder der (efter rimelig arbitrære kriterier) kategoriseres som ‘hård ghetto’ ikke må bo over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, ligesom andelen af almene boliger maksimalt må udgøre 40 pct. af den samlede boligmasse. Den nye befolkningssammensætning skal håndhæves med tvangsudflytninger og nedrivninger af boligblokke i bl.a. Mjølnerparken og Vollsmose.

FN har advaret imod, at loven kan øge etnisk diskrimination – og påpeget, at “tvungne assimileringsmekanismer risikerer at opildne fordomme, xenofobi og intolerance“. Institut for Menneskerettigheder rejste i 2020 en principiel sag ved Ligebehandlingsnævnet. Sågar den borgerlig-liberale tænketank Cepos har kritiseret loven for at mangle evidens for at skulle virke. Alligevel er nedrivningen af Bøgeparken i denne uge begyndt i Vollsmose, hvor i alt 1.000 almene familieboliger skal fjernes.

For at føje spot til skade, kommer lovgivningen på et sært tidspunkt. Det mener i hvert fald sociolog Aydin Soei, som sidste år fortalte til Politiken at: “hvis vi kigger på faktorer som uddannelse og kriminalitet, kan vi se, at de seneste 10 år er det årti i boligområdernes historie siden 1950’erne, hvor vi har haft den allermest positive udvikling. Områderne på ghettolisten er formentlig dem, der er bedst til at skabe social mobilitet og løfte folk. Vi har for første gang fået en etnisk middelklasse, og mange af dens medlemmer er vokset op i landets udsatte områder.“

Soei har peget på, at det centrale problem ligger i, at de, der klarer sig bedst, har en tendens til at flytte fra de almene boligområder for at undgå den stigmatisering, der følger med at bo der. En stigmatisering som lovgivning om dobbeltstraf, ‘ghettolister’ og nedsættende tale om de almene boliger mere end noget andet er med til at opretholde.

Mange af områdernes beboere har af flere veje forsøgt at modsætte sig nedrivningerne og de skrappe krav om fraflytning. Onsdag tog Østre Landsret hul på en sag om etnisk diskrimination, som beboere i Mjølnerparken har anlagt mod Indenrigs- og Boligministeriet. Retten skal dog til en start kun tage stilling til, hvorvidt beboerne bag sagsanlægget er personligt berørte af planen, for ministeriet har afvist, at det skulle være tilfældet. I ved, hvad man siger. Et godt forsvar mod anklager om etnisk diskrimination er at påpege, at den da i hvert fald ikke rammer lige netop dig.

Mens udsmidning og nedrivning rykker tættere på i Danmark, kan vi rapportere, at det seneste nye fra Singapore er, at den massive (bolig)kontrol har udmundet sig i store problemer med social ulighed og racisme – og at deres fertilitetsrater i øvrigt stadig er håbløst lave. Hvis man endelig skal kopiere nogens blækregning, ville vi foretrække, det ikke var Singapores. Find et andet forbillede, Do it for Denmark/Asta Kongsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12