Nyhedsanalysen
Tre evakuerede kvinder fængsles i yderligere fire uger
Tre evakuerede kvinder fængsles i yderligere fire uger. Den ene af kvinderne, der den 6. oktober blev evakueret fra en syrisk fangelejr, er blevet nægtet fængsel i surrogat, dvs. sammen med sine børn. Det afgjorde Retten på Frederiksberg torsdag. “Der er en politifaglig vurdering i øjeblikket, som gør, at det ikke efter politiets opfattelse er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at iværksætte surrogatfængsling,“ lød det fra dommeren.