Nyhedsanalysen
B.T. og Ekstra Bladet trækker historier tilbage
B.T. og Ekstra Bladet trækker historier tilbage. “Det skal du ikke svare på,“ lød ordene fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til statsminister Mette Frederiksen under et spørgsmål ved onsdagens pressemøde i Spejlsalen. I hvert fald hvis man skal tro citatet i de to nu slettede artikler, der viste sig at være baseret på mundaflæsning af tv-klip, og derfor ikke kunne bekræftes. “At et medie kan køre en historie, som udelukkende beror på selektiv hørelse og antagelser er skørt. Jeg synes selvsagt, at medierne bør dementere historien,“ skrev Hækkerup efterfølgende på Facebook, hvilket fik artiklerne fjernet.