Er Sylfiden med i Olsen-banden?

Vi er et par stykker her på redaktionen, der for nogle år siden havde en vis fornøjelse af at udforme quizzer som eksempelvis Bor du i andelsforening? og Hvilken kulturpessimist er du? Det var quizzer, der ved hjælp af en række simple spørgsmål kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvem du egentligt er. De var uhyre populære, men ikke noget nær så populære som den seneste landeplage: Er du dansker? Vi har dog siden i går modtaget en del klager over sidstnævnte quiz. Mange har bemærket, at spørgsmålene var for svære.

Hvilken farve har kongens hvide hest? Er Folketingets Ombudsmand uafhængig i sit arbejde? ‘Ja’, ‘Nej’ eller ‘Nja, sådan da’. Så er det lettere med faktuelle spørgsmål såsom, hvornår komponisten Carl Nielsen døde, og hvornår Olsen-banden havde premiere. Gennem det seneste døgn har titusindvis af danskere forsøgt sig med den test i historisk paratviden, som de, der har ansøgt om dansk indfødsret, skulle til eksamen i forleden.

Mange er dumpet, og derfor cirkulerer synspunktet nu, at prøven er alt for svær. Men det er ikke problemet med testen. Slet ikke. Det gør næppe nogen fortræd, at flere folk ved, at James løber væk på sin bryllupsdag i Sylfiden. Uden Bournonville var der jo ikke meget at komme efter på Den Kongelige Ballet, men det er måske ikke ligefrem det vigtigste at afkræve nye statsborgere svar på.

Selvfølgelig skal det være både krævende og forpligtende at opnå dansk indfødsret. Forskellen mellem at have opholdstilladelse og statsborgerskab i Danmark er og bør være fundamental. Alle lande i verden har varianter af sådanne prøver. Problemet er i første omgang snarere, at den spørger ind til irrelevante og tilfældige nedslag i det lærebogsmateriale, som ansøgerne på forhånd har kunnet læse. Svarene på 35 af de 40 spørgsmål står i pensum, mens 5 spørgsmål er aktuelle. Men kun yderst få af spørgsmålene kan meningsfuldt siges at have noget som helst med borgerskab og indsigt i det danske samfund at gøre.

Prøven minder om en pub-quiz, altså sådan en quiz, der hver uge afholdes rundt om på danske værtshuse med vilkårlige spørgsmål á la Trivial Pursuit. I anden omgang afslører der sig dermed en tarvelig tilstand: Udvalget af de 40 spørgsmål vidner om en nation uden selvrespekt, uden forståelse for egne politiske traditioner og aktiv forbindelse til overleveret kultur og bærende samfundsnormer.

Prøven kræver mærkværdigt nok ikke, at ansøgerne forstår, anerkender eller slutter op om de rettigheder og pligter, der er en del af det at være borger i Danmark. Prøven er simpel paratviden, renset for dannelse og samfundssind – og bærer præg af at være skruet sammen for at forhindre folk i at få statsborgerskab ved hjælp af vilkårlighed.

I modsætning til den amerikanske variant, ’U.S. Citizenship and Immigration Services Naturalization Test’ – hvor udenlandske ansøgere testes i deres forståelse af og forpligtelse til den amerikanske forfatningspatriotisme – afkræves nye, danske statsborgere intet engagement eller nysgerrig indlevelse i de basale, demokratiske principper, som har gjort Danmark til ét af de mindst korrupte og mest trygge samfund i verden. Prøven er kulturløs og idiotisk i klassisk forstand, altså et tegn på, at ophavsmændene er det, som på græsk kaldes for idiotes: Uengagerede, udannede personer. Prøven er med til at devaluere alt det, som bønder, husmænd og arbejdere møjsommeligt har kæmpet for gennem århundreder. En overraskende sideeffekt af indfødsretsprøven er, at Bertel Haarders ellers lidt kuriøse Danmarks-kanon (hvilke danske værdier ville du tage med ind i fremtidens samfund?) pludselig virker både nødvendig og vedkommende.

Tilbage står kun det altafgørende spørgsmål: Hvem er protektor for ‘Women Deliver’-konferencen? Mary, Marie eller Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid?