Nyhedsanalysen
Copycat
Copycat
Uforlignelige Cat Power er snart tilbage med et nyt album, og det forlyder, at hun igen har kastet sig over en af sine absolut stærkeste discipliner: covernumre. Hvis bare ordet giver dig kuldegysninger og associationer til ballebands, der spiller sløsede versioner af det i forvejen irriterende Pharell-nummer Happy, så frygt ej. Det er ikke sådan, Cat Power ruller. Beviset på det er hendes mesteralbum fra 2008, Jukebox, og de tre første singler fra hendes nye album tegner godt. Hør bare her.
