Philip Davali/Ritzau Scanpix
Vi begynder at mistænke, at den tidligere miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) er ekstremt dårlig til vendespil. Da han torsdag blev afhørt i Minkkommissionen, svigtede hukommelsen i hvert fald flere gange.
Mogens Jensen kunne ikke huske, hvem der foreslog at aflive alle mink. Han kunne heller ikke huske at have hørt advarsler om, at man manglede lovhjemmel til aflivningen, selvom det altså stod i bilag, han selv havde fået udleveret (og her her gik vi ellers og troede, at Mogens Jensen var en omhyggelig minister med blik for detaljen). Han husker heller ikke at have læst materiale forud for det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg om aftenen d. 3. november, hvori der også tages forbehold for hjemmel-spørgsmålet. Ligesom han ikke kunne huske, om der blev drøftet hjemmel på mødet. Hvor uheldig har man lov at være!
Som Information eksempelvis udtrykker det (betalingsmur), blev der af flere omgange advaret om den manglende lovhjemmel, inden beslutningen om minkmassakren blev truffet. Men ved noget nær et “retligt lykketræf, er den viden ikke kommet frem til Mogens Jensen, selv om mange i hans ministerium vidste det, og selv om det stod i flere forskellige dokumenter, han modtog undervejs i forløbet“ – hvis man altså skal tro Mogens Jensens egne forklaringer i Minkkommissionen.
Det ser altså lidt mærkeligt ud. Desuden: Når nu den tidligere fødevareministers hukommelse er så hullet, hvordan kan han så overhovedet være sikker på, at han ikke kendte til hjemmel-spørgsmålet? Og at der heller ikke bør peges fingre af Statsministeriet? Ved afhøringen i Minkkommissionen nøjedes Jensen med at tørre sagen lidt indirekte af på sine daværende embedsmænd – embedsmænd, han altså har “den dybeste respekt for“. Det er vel også dejligt at vide, at man er respekteret, når man sådan bliver smidt under bussen.
På Twitter havde Mogens Jensen efterfølgende overskud til at deltage i en lille leg, hvor folk blev bedt om at flette “Mogens“ og “mink“ ind i filmtitler. “Indiana Mogens and the Kingdom of the Crystal Mink“, lød eksministerens eget bud. Vi er egentlig lidt skuffede over, at han ikke selv foreslog “Minkmento“. Men måske kan Mogens Jensen bare heller ikke huske at have set Christopher Nolans uforglemmelige thriller med Guy Pearce i hovedrollen.
Husk klimakrisen!
Spørger man filosoffer som Augustin og Kierkegaard, giver det god mening at skelne mellem hukommelse og erindring. Hvor hukommelsen knytter sig til præcise gengivelser af hændelsesforløb, er erindringen mere lumsk: Her er man nemlig selv med til at frembringe betydningen af det erindrede. Ja, man sætter simpelthen sit eget præg på, hvordan det forbigangne skal opleves. Sigmund Freud er i sin psykoanalyse inde på noget af det samme: Gennem fortrængning kan vi (ubevidst) undertrykke vores erindringer, så visse pinefulde oplevelser glemmes. I tilfældet Mogens Jensen virker skellet ret interessant: Er det mon hukommelsen eller erindringen, der spiller den tidligere fødevareminister et pus?
Nå ja, før vi glemmer det: I dag er i øvrigt den sidste officielle dag på COP26 i Glasgow. Inden aftenen er omme, skal de delegerede have landet (betalingsmur) en aftale, der holder den globale opvarmning under 1,5 grader. Ellers kan topmødet med rette kaldes en fiasko – og ses som (endnu) et historisk svigt mod verdens ungdom.
I Politiken kan man i den anledning læse klimaminister Dan Jørgensen (S) og generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup fortælle om en spritny, global alliance kaldet Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som Danmark og Costa Rica har taget initiativ til. Kort fortalt forpligter alliancens medlemmer sig på at “sætte en stopper for nye udbudsrunder, hvor man leder efter mere olie og gas, og til at sætte en klar slutdato for produktionen“. Det virker da som et skridt i den rigtige retning. For når det kommer til klimaforandringerne, bliver det ikke nok bare at erindre fortiden grønnere. Vi skal også huske, hvem der gjorde hvad, da kloden var ved at brænde på. /David Dragsted