Nyhedsanalysen
Flyvende biler? Larry Pages hemmelige fabrik
Du har lige vænnet dig til tanken om selvkørende biler. Du har læst alle de der artikler om maskinernes etiske valg (‘Skal den selvkørende bil vælge at køre 30 skolebørn ned eller vælge at ofre hende den 80-årige dame, der står i vejkanten?’), og du ved, at bilproducenterne og forsikringsselskaberne vil vide, hvor du er, og hvis skyld det var, at du kørte galt. Ses Mercedes Benz, ses 4×35, ses offentlig transport. Men der er det med fremskridtet, at det aldrig stopper.
Nu kan du så vænne dig til næste skridt. Larry Page, stifter af Google, har en hemmelig fabrik, Zee.Aero, der laver små, diskrete flyvemaskiner, der kan lette lodret. Kort sagt: En flyvende bil. Der er det med mange af entreprenørene i Silicon Valley, at de ganske enkelt ikke har læst bøger nok til at vide, at ‘the sky is the limit’.
…