Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Du har måske allerede været tidligt oppe på rådhuset eller i den lokale idrætshal for at fejre dagen, vi har ventet på i månedsvis. Du gættede rigtigt: Føljetons fødselsdag. Som vi har skrevet det flere gange, har vi det dog med at glemme det selv. Denne morgen var der da også flere Føljeton-læsere, end der var medarbejdere, der huskede dagen. Vores trofaste læser Preben, der hvert år ønsker os tillykke, vendte fx tilbage med hele syv flag i emnefeltet:
”Tillykke med fødselsdagen.
Hilsen
Preben.”
Selvom vi egentlig kun fylder seks, er vi stadig meget taknemmelige (tak, Preben). For som en anden god læser skrev i indbakken: ”Det bliver vel unægteligt en festdag for nogen, uanset hvordan man vender og drejer det.” Ja, uanset, hvor meget (eller lidt) vi gerne vil tale om os selv, bliver vi nødt til at vende blikket væk et øjeblik til en anden stor begivenhed. Vi vil nemlig ønske god valgdag, selvom det måske er et af de mest opbrugte udtryk i rækken af ord som valgflæsk og demokratiets festdag. Når der alligevel er lidt ræson i at ønske held og lykke med dagens kommunal- og regionsvalg, er det bl.a. fordi det er endnu en chance for at få stemt lidt ligestilling ind i by- og regionsrådene.
Kommunalforsker Roger Buch siger det meget enkelt: Hvis alle kvinder stemmer på en kvinde i dag, vil vi have ligestilling i morgen. Ellers må vi vente hele 18 valgperioder, eller med andre ord: Helt til 2089. Det gamle argument om, at vi skal stemme på kvalifikationer frem for køn, burde for længst være udvandet, for de to udelukker ikke hinanden. Det var noget, man sagde for 50 år siden: ”Man skulle aldrig begrunde, hvorfor man ville stemme på en mand,” som Grethe Fenger Møller, tidligere arbejdsminister og forkvinde i Dansk Kvindesamfund, for nyligt sagde det til TV 2.
Det skal man heller ikke i dag, og ligesom argumenterne har resultaterne heller ikke rykket sig. Siden 1993 har udviklingen været så flad, at man kan stille en kaffekop på den. Og selvom forskere fra Københavns Universitet finder, at det har en betydning, at der marginalt vælges kvinder ind, er de lige så hurtigt ude af politik igen, fordi de møder diskrimination. Det er også en af årsagerne til, at der ikke er flere minoriteter i by- og regionsrådene. Andre kønsidentiteter end mand/kvinde er stort set ikke repræsenteret, og minoritetsetniske personer med ikkevestlig baggrund udgør under tre pct. Det svarer til kun halvdelen af deres andel af vælgerskaren.
En anden årsag er ifølge repræsentationsforsker og professor i statskundskab Drude Dahlerup, at vi er så vant til at se Danmark som et ligestillet land, at vi paradoksalt nok er blevet overvældet af ren og skær dovenskab. Vi har glemt, hvad det vil sige at skabe radikal forandring, og det har med andre ord fået os til at hvile på laurbærrene. Den franske forfatter Annie Ernaux beskriver også meget godt paradokset i sin bog Årene fra 2008: ”Os, der er gået igennem køkkenbordsaborter, der er skilt, og som har troet, at vores kamp for at frigøre os selv ville være af nytte for andre, vi er nu overvældet af træthed. Vi vidste ikke længere, om kvinderevolutionen virkelig havde fundet sted.”
Ligestilling kan ikke reduceres til et kryds på valgdagen, men det kan starte her. Derfor vil vi i dag også benytte anledningen til at sige: Stem ikke bare på en kvinde, men på en minoritet. Stem på regnbuen, på de underrepræsenterede, på dem, du ikke hører normalt. Der er ingen undskyldning for ikke lige at overveje det en ekstra gang. God festdag! /Emma Louise Stenholm