Danmark er blevet mere rødt

Et sjældent dramatisk kommunalvalg blev præget af to hovedtendenser, som også vil skabe en ny dynamik på landsplan: På den ene side er den yderste højrefløj blevet markant svækket, idet Dansk Folkeparti er noget nær kollapset, mens de gamle borgerlige magtpartier har konsolideret sig. På den anden side fik Socialdemokratiet sit dårligste kommunalvalg i nyere tid, mens Enhedslisten og SF er gået overrumplende frem.

Begge tendenser – altså både moderationen af højrefløjen og radikaliseringen af venstrefløjen – er dårligt nyt for statsminister Mette Frederiksen (S), som fremover vil blive langt mere udfordret i sin regeringsførelse. Når både Venstre og De Konservative klarer sig bedre end forventet, og Enhedslisten og SF samtidig vinder endnu større selvtillid, vil Socialdemokratiet uundgåeligt komme under stigende pres.

Dansk Folkepartis kollaps

Sammenbruddet er så åbenlyst, at partiformand Kristian Thulesen Dahl ikke engang forsøger at tale udenom. Dansk Folkeparti blev noget nær udraderet i en lang række kommuner, hvor det ellers tidligere er lykkedes at mobilisere store vælgergrupper. Efter tirsdagens kommunalvalg kan Dansk Folkeparti ikke længere kaldes for et reelt landsdækkende parti:

“Vi går tilbage – det havde vi ventet. Men vi går også mere tilbage, end vi selv synes, vi kunne formode,“ lød det på valgnatten fra Kristian Thulesen Dahl: “Min ambition har været, at vi er et landsdækkende kommunalparti. Der er nogle kommuner, vi ryger ud af, som gør rigtig ondt. Det siger mig, at vi lige nu ikke har den direkte forbindelse til vælgerhavet, og det er dybt problematisk.“
Diagnosen er faktisk præcis: Dansk Folkeparti har mistet forbindelsen til vælgerhavet. Tiden, hvor Kristian Thulesen Dahl kunne indbilde sig selv, en stor gruppe vælgere og ikke mindst Socialdemokratiet, at netop han – som en anden vølve – skulle kunne se ind i en mørk fremtid. Valget tyder, at Dansk Folkeparti allerede tilhører fortiden, en politisk parentes.

Med et tab på 130 byrådspladser er Dansk Folkeparti gået betydeligt mere tilbage, end Nye Borgerlige er gået frem – fra blot ét mandat til nu 64. Samlet set har den yderste højrefløj ikke stået svagere i nyere tid.

Fremgangen for De Konservative betyder til gengæld, at blå blok under ét har vundet frem, og det nu er de etablere borgerlige partier, som tegner retningen – en retning, som peger mere ind mod midten end tidligere. De Konservative har således vundet en stribe borgmesterkæder ved at samarbejde bredt og tværpolitisk og dermed også potentielt øge vælgerappellen blandt de stadig flere vælgere, som har mistet fidusen til Mette Frederiksen, ikke mindst i de største byer.

Fuser for Socialdemokratiet

Siden dannelsen af S-regeringen i 2019 har statsminister Mette Frederiksen målrettet og håndfast forsøgt at erobre nyt vælgerland mod vest. Ansporet af succesen fra folketingsvalget, hvor det lykkedes at påføre Dansk Folkeparti det første nederlag ved dels at kopiere strammerkursen i udlændingepolitikken og dels trumfe med tilbuddet om en Arne-pension, har Socialdemokratiet satset benhårdt på at vinde arbejdervælgere i provinsen.

Prisen har hidtil været, at storbyvælgerne rykker videre ud mod støttepartierne. Men prisen kan måske også blive for stor? Med et spektakulært tilbageslag på 10,3 pct. i København, 11,8 pct. i Aalborg, 10,4 pct. i Odense og 9,0 i Aarhus har Socialdemokratiet for alvor mistet sin gennemslagskraft i universitetsbyerne. Selv om socialdemokraterne fastholder borgmesterposterne i alle fire byer, er valgresultatet et tydeligt tegn på, at storbyvælgerne ikke gider Mette Frederiksens provinspopulisme.

Men det blev endnu værre for Socialdemokratiet: Hovedmissionen om at kapre nye vælgere uden for de større byer mislykkedes nemlig også. Både i landdistrikter og mellemstore købstæder gik Socialdemokratiet massivt tilbage, særligt i en række kommuner i Nordjylland, hvor Mette Frederiksen selv stiller op, men hvor de fleste minkfarme også har ligget. Men nedturen er landsdækkende: Socialdemokratiet gik eksempelvis tilbage med 18,0 pct. på Bornholm, 17,8 pct. i Roskilde, 17,0 pct. i Fredericia og 12,6 pct. i Hjørring.

De ganske få lyspunkter for regeringspartiet – som faktisk enkelt kan udpeges til Holbæk, hvor 28-årige Christina Krzyrosiak Hansen blev suverænt genvalgt som borgmester med opbakning fra hele 58,9 pct. af stemmerne – kan på ingen måde opveje tabene, og selv om en tilbagegang på fire procentpoint måske ikke lyder af alverden for Socialdemokratiet, er det et blinkende alarmsignal for Mette Frederiksen, at de højtuddannede storbyvælgerne mistes i langt større grad, end det på nogen måde lykkes at kompensere ved at hverve kortuddannede arbejdervælgere i provinsen.

Spørgsmålet bliver dog, om toppen i Socialdemokratiet kan og vil erkende, at den demonstrative nedprioritering af universitetsbyerne – hvor regeringen har lagt op til at gennemtvinge lukning af tusindvis af studiepladser – ikke alene er upopulær strategi, men også en drejebog på fiasko.

De røde universitetsbyer

Samlet set er der tale om et ryk i retning af større indflydelse til venstrefløjen. Mest opsigtsvækkende blev Enhedslisten således det største røde parti både i København og på Frederiksberg, to af landets kommuner med de rigeste vælgere. Årets kommunalvalg blev på tankevækkende vis et udtryk for den politiske omvæltning i hele den vestlige verden, som den franske superøkonom Thomas Piketty har beskrevet.

På samme måde som de højtuddannede og dermed bedst lønnede vælgere i USA, Frankrig og Storbritannien i de senere år er begyndt at stemme mere og mere venstreorienteret – paradoksalt nok i takt med øgede formuer – er de rødeste valgkredse i Danmark nu også placeret i områder med de største friværdier og længste uddannelser.

I dag bliver folk ikke nødvendigvis mere borgerlige hverken med alderen eller pengepungens størrelse, men snarere mere optagede af immaterielle værdier som en levende natur og social mangfoldighed. Thomas Piketty har brugt betegnelsen “brahminer” om den veluddannede og venstreorienterede storbyelite, der ligesom den øverste kaste i Indien, præsteskabet, er drevet af fundamentalt andre og mere urbane værdier end det gamle, konservative borgerskab, som tidligere dominerede i en bykommune som f.eks. Frederiksberg.

Ved årets kommunalvalg formåede venstrefløjen at mobilisere storbyvælgerne, men videre frem vil borgerlige partier også få muligheder – særligt De Konservative, der gik betydeligt frem i København, Aarhus, Odense, Aalborg og selv på Frederiksberg. Når først socialdemokraterne mister grebet om de største byer, er situationen åben – og Mette Frederiksen skal bestemt ikke længere vide sig sikker på et genvalg. /Lars Trier Mogensen