Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix
“Det er lettere at forestille sig verdens undergang end kapitalismens ophør,“ skriver filosof og kulturteoretiker Mark Fisher i sin lille, vidunderlige bog Kapitalistisk realisme. Fisher trækker på Slavoj Žižek og Frederic Jameson, der begge tilskrives det dystre slogan, inden han selv udfolder sin teori om den løsslupne kapitalisme, som undertrykker eller indoptager alle alternative idéer og samfundsformer. Med fare for at smælde vel meget med den røde fane, kan vi altså ikke undgå at have Fisher i baghovedet, når snakken falder på den globale opvarmning. Faktisk trænger en lille omskrivning sig på: Det er lettere at forestille sig jordens undergang, end en løsning på miljø- og klimakrisen.
Lad os begynde med et lille, illustrativt eksempel: Ved en fredet kyststrækning i Øster Hurup har traktorer for nyligt været i gang med at harve store dele af stranden – selvom der er tale om et såkaldt Natura 2000-område, som man ikke rigtigt må pille ved. Mariagerfjord Kommune mener egentlig ikke, at der er nogen ko på isen, da man har harvet uden for perioden, hvor ynglefugle holder til på stranden. Desuden vil man gerne have, at stranden tager sig pæn ud for turisterne. Men ifølge TV 2 Nord, manglede kommunen altså at få grønt lys fra Kystdirektoratet, før man kørte ud med traktorerne. Når turismen banker på døren, kommer naturhensyn stadig i anden række. Hvorfor er vi ikke overraskede?
Okay, så illustrativt var strand-eksemplet måske ikke. Lad os prøve igen: Hvad med Arlas kampagne, hvor produkter påstås at være CO2-neutrale, fordi man kompenserer med klimakreditter? Som man kan læse (betalingsmur) i Politiken, risikerer kampagnen at være velment, varm luft – hvis ikke ligefrem uholdbar. Ifølge Arla har man investeret i skovbevaringsprojekter i Brasilien og Indonesien, så træerne kan udligne den klimaforurening, mælkeproduktionen forårsager. Problemerne ved den grønne skrivebordsøvelse hober sig imidlertid op.
For det første bygger klimakreditterne på et sindrigt system, hvor skovenes projektejere skal forsøge at sandsynliggøre, hvor meget af skoven, der var blevet fældet, hvis ikke Arla var trådt til med en pose penge. Som Jonathan Crook fra Carbon Market Watch fortæller til Politiken, resulterer det ikke bare i kvalificeret gætværk. Det giver også projektejerne en økonomisk interesse i lege sortseende, kontrafaktiske historieskrivere, så der kan sælges endnu flere kreditter. Og så længe man ikke også ændrer de underliggende grunde til, at skoven ryddes – efterspørgslen på palmeolie, kaffe, kakao og deslige – vil skovrydningen alligevel bare fortsætte andetsteds. Hvad nytter det egentlig at redde ét stykke skov, hvis det sker på bekostning andre træer?
Endnu værre er det, at det klimakompenserende regnestykke kun går op, hvis tiden også medregnes. Arla skal kort fortalt kunne garantere, at skovene bliver bevaret mange hundrede år frem i tiden. Tilsvarende nytter det ikke noget, hvis Brasilien og Indonesien allerede har medregnet de bevarede skove i deres egne klimaregnskaber – for i så fald vil den sparede CO2-udledning jo bare blive talt med af to omgange. For slet ikke at tale om, at lokalbefolkningen også skal være med på idéen om at bevare skovene. Hvis kontrollen mangler og motorsaven mod forventning bliver svunget, er man sådan set lige vidt.
Ekspert i skovprojekter og klimakompensation Will Lock fra University of Sussex siger (betalingsmur) det meget godt: “Projekter som dem her er feel good-PR, men det gør ikke nogen positiv forskel for klimaet. Tværtimod.“ Alligevel fortsætter også virksomheder som Shell, Gazprom og BP med at købe aflad for deres klimasynder, mens brugen af klimakompensation er blevet blåstemplet (betalingsmur) på COP26 i Glasgow. I stedet for at effektuere en reel grøn omstilling, får de største udledere lov til at pynte sig med lånte, grønne fjer. Forestillingsevnen rækker stadig ikke længere end til mystiske markedskonstruktioner, der skal fjerne fokus fra landbrugets og fossilindustriens abnorme CO2-forbrug. Meget kunne tyde på, at Mark Fisher havde ret. Men hvem ved, måske kommer der en god løsning på sortsynet i morgen. /David Dragsted