Uoprettelig skade

“Stuerene, det bliver I aldrig.“ Ja, der var den igen, den berømte sætning. Afsagt fra Folketingets talerstol af landets socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen under åbningsdebatten torsdag d. 7. oktober det Herrens år 1999. Replikken var som bekendt rettet mod Dansk Folkeparti, hvis formand, Pia Kjærsgaard, nogle dage forinden på partiets årsmøde havde foreslået, at “i tilfælde af, at en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie“. For som hun sagde: “Det er det eneste, de har respekt for.“

Om Dansk Folkeparti (der siden er blevet marginaliseret til ukendelighed) blev stuerene, afhænger nok af øjnene, der ser. Og hvem er det så nu, der ikke er stuerene? Fredag skulle Folketinget tage stilling til et borgerforslag om “en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark“. For at et borgerforslag skal kunne blive fremsat i Folketinget, skal det have mindst 50.0000 underskrivere. Det havde forslaget her, som var blevet stillet af blandt andre forfatterne Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Carsten Jensen. Og som sidstnævnte skrev i et opslag på Facebook søndag, så var det håbet, at et borgerforslag om en ny flygtningelov kunne give politikerne “synet og hørelsen tilbage“: “I bruger så ofte udtrykket ‘ude i samfundet’. Men det er befolkningen, der er inde i samfundet, og jer, der er udenfor, og der er flere, der er parate til at hjælpe mennesker på flugt, end I tror.“

Et mindre venligt perspektiv

Efter lidt debat blev forslaget skudt ned under 1. behandlingen. Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Enhedslisten, Alternativet og De Frie Grønne stemte for forslaget, men det var ikke nok. De andre partier – inklusive Socialistisk Folkeparti – stemte imod. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) var på talerstolen med den sædvanlige slaglinje om, at det er langt bedre og mere humant at hjælpe flygtninge i nærområderne.

Men så kom Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund på talerstolen. Og hvis man godt kender udtrykket “skyd ikke budbringeren“, men ikke forstår, hvorfor man siger det, så læs med her.

“Heldigvis har vælgerne sammensat et ansvarligt parlament. Alternativt kunne vi ved at bakke op om det forslag, der nu er til debat, påføre Danmark uoprettelig skade. Bliver det vedtaget, vil det være et spørgsmål om få år, før danskerne ikke længere kunne genkende deres eget land. Flere af borgerforslagets hovedstillere og medstillere har i mange år argumenteret for, at langt flere mennesker fra stor-Mellemøsten burde komme til Danmark. Konsekvenserne af fire årtier med fejlslagen integration gør ikke indtryk. Senest har de taget initiativ til dette borgerforslag, og skal man være venlig, kan man sige, at hensigten er sympatisk, men uigennemtænkt. Anlægger man et mindre venligt perspektiv, kan man sige, at forslaget viderefører flere af stillernes og medstillernes tradition for at forsøge at underminere det danske samfund ved at ville øge indvandringen fra dele af verden, hvor integrationen alt for ofte slår fejl. Det er et faktum, der i dag koster de danske skatteydere 31 mia. kr. om året ifølge Finansministeriet. Et faktum, der har store menneskelige konsekvenser i form af ofre for vold, social kontrol, voldtægter, bandekriminalitet og andet. Kampagnen mod Danmark og de partier, der ønsker en ansvarlig udlændingepolitik, fører enkelte af stillerne både i nationale og internationale medier. Medstiller Carsten Jensen udtalte fx til Frankfurter Allgemeine Zeitung i sommer, at vi i Socialdemokratiet siger ja til alle, der modsætter sig disse ideer, [utydeligt] stemmer for et etnisk rent Danmark. Vi anklages altså åbenlyst for at være racister, der ønsker et etnisk rent Danmark. Det er en grov anklage, og det er naturligvis løgn. Ikke en eneste af mine partifæller drømmer om det. Også herhjemme lader medstiller Carsten Jensen sin galde flyde over almindelige mennesker, der ikke deler hans holdninger. Dansk Folkepartis vælgere kunne i 2011 læse sig omtalt som ‘Pia Kjærsgaards skimlede sekt af klamme kældermennesker’ i Politiken. Og selv om det ikke er min opgave at forsvare partier i den højre side af folketingssalen, så er det også en voldsom og urimelig anklage at påstå, at den yderste højrefløj i Danmark er en veritabel tænketank, når det kommer til at ‘udtænke nye metoder til at pine hjerte og håb ud af nødstedte mennesker’. Igen et citat af en af medstillerne her. Et af forslagene i B 20 går på at lade verdens flygtninge søge asyl ved at gå ind på en dansk ambassade. Stillerne ser sikkert store perspektiver i på den måde at sikre os mange nye medborgere. I eksempelvis Tyrkiet opholder der sig i dag flere mio. syrere. Er tanken virkelig, at de skal kunne troppe op på den danske ambassade i Ankara og derefter sætte kursen mod Danmark? Tusindvis af indvandrere er gennem tiden kommet til Danmark, og tusindvis er blevet et positivt bidrag. De arbejder, betaler skat, opdrager deres børn og ønsker Danmark det godt. Jeg kender personligt utallige af dem, de er en gevinst for fællesskabet. Men desværre er der også kommet for mange, som ikke er faldet til.“

(Her begynder Rasmus Stoklund at læse op fra ‘Indvandrere i Danmark’ fra Danmarks Statistik. Så fortsætter han.)

“B 20 har potentialet til at påføre Danmark stor skade. Og jeg er derfor glad for, at et flertal i Folketinget står vagt om en ansvarlig udlændingepolitik. Samtidig mener jeg, at forslagets helt blinde plet er, at det primært fokuserer på at få folk til Danmark. Langt hovedparten af verdens 80 mio. flygtninge befinder sig i nærområderne, og hvis i stedet for at bruge store summer på at betale overførselsindkomster, tolke, retssager, fængselspladser, integrationsprojekter, krisecentre, danskundervisning og meget andet, at vi brugte ressourcerne ude i verden, så kunne vi virkelig hjælpe mange mennesker. Mennesker, der har mindst lige så meget brug for hjælp, men ikke har ressourcer og økonomi til at sætte kursen mod Danmark. Mennesker, der har mindst lige så meget brug for hjælp, men ikke er unge mænd med fysisk styrke til at klare flugten. Mennesker, der har mindst lige så meget brug for hjælp, men ikke får foranstaltet store Facebook-kampagner af velmenende forfattere og gymnasierektorer eller får lange indslag i Go’ Aften Danmarks bløde sofaer.“

Der er ikke så meget at sige. Stuerene, det er socialdemokraterne ikke i disse år. Ikke når man kan sætte sådan en person til at varetage hvervet som udlændinge- og integrationsordfører. Skaden er dog ikke uoprettelig. /Oliver Stilling