Nyhedsanalysen
Barbara Bertelsen kaldte Kåre Mølbak ”en fej kujon”
Barbara Bertelsen kaldte Kåre Mølbak “en fej kujon“. Ordene fremgik af den SMS, hun den 5. november sidste år sendte til Sundhedsministeriets tidligere departementschef Per Okkels. Det var dagen efter, at regeringen havde offentliggjort, at alle danske mink skulle aflives, hvor BBB ville have haft Kåre Mølbak til sige, at ordren kom på Statens Serum Instituts anbefaling. I stedet blev hun vred, da han blot henviste til en risikovurdering. “Jeg er rigtig ked af, at der står, at han er en total fej kujon. Jeg synes ikke, Kåre var en total fej kujon,“ sagde Okkels under torsdagens afhøring i Minkkommissionen.