Det er måske ikke top of the news, men vi lægger dagens ‘Kære læser’ ud i den lidt tabloide ende. Selvom der er røre i andedammen herhjemme, er der nemlig ikke overraskende også fart over feltet andre steder i verden, og derfor tager vi lige et hurtigt vue rundt i krogene under temaet “søgsmål“. Lyder det tørt? Så hør bare her.
Vi starter nemlig i Spanien, hvor den nu abdicerede kong Juan Carlos er ved at blive sagsøgt af den dansk-tyske forretningskvinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein. De to var i en årrække elskere, men da forholdet sluttede, ville Juan Carlos mægtig gerne have de 65 mio. pund (i kolde kontanter) tilbage, han havde givet Corinna, mens de stadig var i hvedebrødsfasen. Corinna nægtede og J.C., som vi kalder ham, begyndte ifølge Corinna at chikanere hende. Chikanen bestod i indbrud, overvågning af hendes børn, smædekampagner mod hendes person og placeringen af en bog om Prinsesse Dianas død i hendes private hjem, hvilket vi forestiller os er den royale ækvivalent til at placere et hestehovede i en seng. Og det er så her, historien bliver rigtig god. For mens Corinna forsøger at lægge trumf på sagen med en påstand om, at den tidligere konge brugte landets efterretningstjeneste til sin personlige hetz, har J.C.s advokat formået at vende det til hans fordel. Som abdiceret konge nyder J.C. nemlig ikke i udgangspunktet kongelig immunitet, men hvis det kan bevises, at han brugte den spanske efterretningstjeneste, kan det ændre sig. Det vil nemlig ifølge forsvaret betyde, at han har ageret i sin kapacitet af konge, hvorfor den påståede chikane vil være et nationalt anliggende og altså i offentlighedens interesse. Vi forestiller os, der løber en advokat rundt i hurtigkneppersko et sted i Spanien og er ganske tilfreds med dét spin.
Det ældste trick i bogen
Nu hvor vi har din opmærksomhed, så lad os vende blikket mod USA. Her har de nemlig også haft en stolt tradition for virkelighedsmanipulation, og den kaldes ‘gerrymandering’. Det er et system, der i al sin enkelthed går ud på at optegne valgdistrikter så tilpas krøllet, at minoriteter bliver spredt for alle vinde og ikke kan lægge deres stemmer sammen til at få nævneværdig politisk indflydelse. Det er den slags, man forestiller sig hører 1950’ernes racediskrimination til, men lige nu er en række stater i gang med at optegne deres valgkort, og især i Texas har de været lige lovligt kreative med farveblyanterne. Så kreative at det amerikanske justitsministerium har sagsøgt staten for “med diskriminerende formål“ at optegne en plan, der “nægter sorte og latinamerikanske vælgere lige muligheder for at deltage i valgprocessen“. Klarere bliver det næppe. Vi ville gerne se gamle onkel Joe give texanerne tørt på, men der er den hage ved det, at søgsmålet skal anlægges i Texas, hvilket en tidligere ansat i justitsministeriet har kaldt “det ældste trick i højrefløjsdrejebogen“. Dommerne i El Paso er nemlig i særklasse konservative, så der er ikke umiddelbart lagt op til, at de kommer til at bede politikerne om at finde linealen frem, når valgdistrikterne næste gang skal tegnes op.
Forhåbentlig er de mere villige til at hive den tunge hammer op ad skuffen ved retten i San Francisco. Her har rohingya-flygtninge lagt sag an mod Silicon Valley-giganten Meta for Facebooks indblanding i folkedrabet mod det muslimske mindretal i Myanmar i 2017. Dengang mistede flere end 10.000 rohingyaer livet ifølge Læger uden Grænser, mens over 730.000 mennesker blev drevet på flugt. Indblandingen fra Facebook er klar, mener sagsøgerne: “[Facebook var] villig til at bytte Rohingya-liv for et stærkere markedsfremstød i et lille sydøstasiatisk land. [De] havde redskaberne til at stoppe det, men de blev simpelthen ved at marchere fremad.“ I modsætning til hvad Facebook selv har sagt i 2018 om deres indblanding, er de derfor tiltalt for at have ladet deres algoritmer promovere voldsinciterende opslag og hadtale. Erstatningskravet lyder på 988 mia. kr., og sagførerne håber at komme til at repræsentere mere end 10.000 rohingyaer. Set i lyset af whistlebloweren Frances Haugens afsløringer om Facebooks overlagte brug af algoritmisk voldsforherligelse er der faktisk for en gangs skyld et glimt af håb om, at Facebooks virkelighedsmanipulation kan få konsekvenser. Ikke for at tage noget fra den gode Juan Carlos, men her kan man da tale om noget, der rent faktisk ville være i offentlighedens interesse. /Asta Kongsted