Landsdommer Michael Kistrup. Foto: Ritzau Scanpix / Oscar Scott Carl
Afsløringerne vælter ind over hinanden: Først afslørede Information og DR, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde været dybt involveret i en amerikansk spionagemission via danske internetkabler under kodenavnet ’Operation Dunhammer’ – rettet mod bl.a. danske ministerier. Dernæst kunne Berlingske afsløre, at den danske statsborger Ahmed Samsam angiveligt har arbejdet som udsendt efterretningsagent i Syrien, selvom både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste nægtede at hjælpe ham, da han blev anholdt af spansk politi og anklaget for at være fremmedkriger.
Men afsløringerne stopper ikke her, for også Ekstra Bladet har været påfaldende velinformeret om efterretningstjenesternes ellers hemmelighedsstemplede vurderinger af sikkerhedssituationen for de danske børn og mødre, som har siddet indespærret i fangelejr i Syrien. Alle tre afsløringer har været pinagtige for myndighederne, eftersom nyhedshistorierne dels har påvist, at efterretningstjenesterne kan have opereret uden for dansk lov og ret, og dels at de kontroversielle oplysninger samtidig siver ud inde fra de hemmelige tjenester.
I løbet af de seneste døgn har spionkomplekset tilmed taget en opsigtsvækkende drejning, ja, faktisk tre spektakulære twists: Først blev fire nuværende og tidligere medarbejdere hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) anholdt i sidste uge og sigtet for at have lækket dybt fortrolige oplysninger. De risikerer op til 12 års fængsel, for at have røbet eller videregivet “meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror“.
Dernæst offentliggjorde FE-kommissionen de mørkelagte konklusioner fra sin nye undersøgelse af den amerikanske kabel-spionage – interessant nok timet samtidig med dommen i rigsretssagen. Og endelig opsøgte fungerende FE-chef Svend Larsen og PET-chef Finn Borch Andersen en række direktører og chefredaktører fra Berlingske Media, JP/Politikens Hus og DR. Alle tre begivenhedsforløb er yderst bemærkelsesværdige og vidner om en højspændt og mystisk situation.
Det sidste først: Spioncheferne har været på besøg hos en række mediechefer for at indskærpe, at det kan give op til 12 års fængsel at videregive statshemmeligheder. Skønt Grundloven udtrykkeligt garanterer, at “censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres“, er den opsøgende og advarende adfærd fra FE-chef Svend Larsen og PET-chef Finn Borch Andersen blevet opfattet som et åbenlyst forsøg på at få redaktører til at udøve selvcensur: “Det er opsigtsvækkende, og det er intimiderende. Man skal være meget speciel som avismand for ikke at opfatte det som en trussel,“ siger Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik.
Endnu står det uklart, hvad den konkrete anledning til efterretningstjenesternes intervention er. Handler det om at ville sløre eller ligefrem forhindre offentliggørelse af nye oplysninger i én eller flere af de handlingsmættede afsløringshistorier? Eller skal opkaldene til mediecheferne snarere ses som en udløber af den anden begivenhed, der skete mandag, næsten samtidig med at Inger Støjberg stjal opmærksomheden, da hun blev idømt 60 dages ubetinget fængsel i rigsretten i Eigtveds Pakhus?
Lidt før frokost mandag fremlagde Undersøgelseskommissionen om Forsvarets Efterretningstjeneste sine endelige konklusioner: I beretningen frikendes FE for at have medvirket til ulovlig spionage. Som det lettere kryptisk hedder, er der “ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven“. Interessant nok mener FE-kommissionen, hvis arbejde i sig selv er tophemmeligt, heller ikke, at der er grundlag for at kritisere tjenesten “for at have tilsidesat forpligtelser i forhold til ministre eller tilsynet“, altså for potentielt at have ført de folkevalgte bag lyset.
Umiddelbart lyder konklusionerne betryggende: Ifølge de tre dommere fra Vestre Landsret, som har undersøgt et omfattende materiale fra en whistleblower, er alt i den skønneste orden – og selvom hverken Folketingets medlemmer eller det særlige tilsyn, der skal føre kontrol med efterretningstjenesterne, kan få indsigt i arbejdet – er der ingen grund til bekymring. Tjenesterne selvkontrol er tilstrækkelig må man forstå.
En mere kritisk læsning af FE-kommissionens beretning rejser imidlertid en række mere ildevarslende spørgsmål – vel at mærke på en baggrund, hvor offentligheden ikke kan få indblik i grundlaget for beretningen og heller ikke må læse mere end konklusionerne: Når kommissionen konstaterer, at der “ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven“, kan man så omvendt udlede, at der specifikt godt kan ske indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere i strid med loven?
De præcise ord i en kommissionsberetning er aldrig vilkårlige, og det virker vitterligt ikke videre overbevisende, når kommissionen i en undersøgelse af en konkret sag om spionage vendt mod danske statsborgere blot konkluderer, at denne grænseoverskridende praksis ikke sker “generelt“. Ej heller at der – igen uden detaljeret dokumentation – ikke skulle være grund til at kritisere tjenesten for reelt at fungere som en stat i staten.
Netop spørgsmålet om svag parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne var ellers selve afsættet for kommissionen. Sidste sommer rejste det særlige Tilsyn med Efterretningstjenesterne – anført af den navnkundige landskommer Michael Kistrup, som også er formand for Minkkommissionen – en sjældent set skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.
På baggrund af materialet fra whistlebloweren rejste han hårde beskyldninger om både ulovlig dataindsamling og vildledning af kontrolinstanserne, og udover oprettelsen af kommissionen førte kritikken også til hjemsendelse af både den daværende FE-chef Lars Findsen og den tidligere chef, daværende departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel, samt tre betroede medarbejdere i tjenesten.
Men nu frikendes alle, og da hverken Folketingets medlemmer eller offentligheden i øvrigt kan eller må få indsigt i grundlaget for kommissionens beretning, må man bare forlade sig på, at det tilsyneladende ikke var rigtigt, da DR – i samarbejde med SVT, NRK, Süddeutsche Zeitung, NDR, WDR og Le Monde – kunne fortælle, at Forsvarets Efterretningstjeneste lod USA spionere mod Angela Merkel, franske, norske og svenske toppolitikere gennem danske internetkabler.
Skønt medierne tydeligvis har haft adgang til en række kilder – som FE-kommissionen omvendt må antages ikke at have haft adgang til – er den officielle forklaring, at Forsvarets Efterretningstjeneste holder sig fint inden for lovens rammer, i hvert fald “generelt“. Og skønt de danske spionchefer lige nu rejser rundt blandt redaktører og truer med fængselsstraffe for at videregive oplysninger om tjenesternes lyssky arbejde, er den etablerede sandhed, at der slet ikke ville være noget suspekt at afsløre.
De sidste dages begivenheder vil kun gøre det endnu mere relevant for medierne at sætte kritisk fokus på efterretningstjenesterne, og sådan vil reaktionen med stor sandsynlighed også blive. Om ikke andet så fordi landsdommer Michael Kistrup spiller en ligefrem eksplosiv dobbeltrolle.
I kommissionens beretning fremstilles han reelt som en utilregnelig mand, der ikke evner at vurdere hverken proportioner eller kontroversielle detaljer – og da han jo netop nu også sidder som formand for Minkkommissionen, der undersøger statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes ansvar i i den ulovlige beslutning om at slå alle mink ihjel, vil beklikkelsen af Michael Kistrups faglige troværdighed uundgåeligt komme til at spille en politisk rolle i de kommende uger og måneder.
I det sammenfiltrede netværk af skæg og blå briller i flere lag er der mildest talt spænding nok til endnu mere drama. Mens topfolkene er blevet frikendt, er agenterne nede på jorden således blev anholdt. Og mens mediecheferne også direkte trues med fængsel, hævder FE-kommissionen, at der slet ikke er noget at komme efter. Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? /Lars Trier Mogensen