Kevin Winter/Getty Images for iHeartMedia
Selvom det danske nyhedsbillede buldrer derudad med fængsler i Kosovo, omikron og nye restriktioner, tillader vi os lige at stoppe lidt op. Hvert år i december udgiver det britiske lægetidsskrift British Medical Journal (BMJ) en udgave særligt dedikeret til studier, der viser de lettere og ”til tidere lysere” sider af medicinverdenen.
Denne jul kan man læse, at raketvidenskab ikke er raketvidenskab: Raketforskere er ikke klogere end den gennemsnitlige befolkning – ligesom hjernekirurger heller ikke er det. Eller at Marvel-superhelte som Iron-Man og Hulk kan hjælpe os med at spå om menneskers sundhed. Det lyder måske som noget sludder, men ikke desto mindre er nyhederne fagfællebedømte.
At studierne kan bruges til noget i den virkelige verden, viser også historien om den amerikanske rapper Logic, der i denne uge trak overskrifter i britiske medier. Vi kendte ham ikke, men en søgning viser, at den 31-årige amerikaner har det (mere eller mindre) borgerlige navn Sir Robert Bryson Hall II. Nogen kalder ham verdens værste rapper, andre elsker ham, men det er sådan set ligegyldigt i den her sammenhæng. Det er ikke hans flow eller sangstemme, det handler om.
Som Logic har sagt til mediet Genius, var det ikke før en fan sagde, han havde “reddet hans liv“, at rapperen indså den magt, han havde som kunstner. Hvad kunne han, der selv led med angst og depression, så ikke gøre? Han skrev derfor sangen 1-800-273-8255, der er nummeret på den amerikanske livslinje for selvmordsforebyggelse, og hvis musikvideo viser en ung mand, der opsøger hjælp.
Forskere har nu fundet ud af, at sangen rent faktisk kan have gjort en forskel og forhindret flere hundreder selvmordsforsøg. Efter at have analyseret Twitter-opslag fra de 34 dage, sangen var mest populær, finder de, at antallet af telefonopkald til nummeret simpelthen steg, og antallet af selvmord tilsvarende faldt. I perioden var der 9.915 flere opkald til livslinjen end normalt, svarende til en stigning på 6,9 pct. set i forhold til det forventede antal. I samme periode var der 5,5 pct. færre selvmord.
70 201 201
Ifølge studiet skyldtes resultaterne ikke nødvendigvis sangens titel eller musikvideoen, men medieomtalen omkring den. Det er sådan set ikke nogen ny hypotese. Fænomenet kender vi allerede som Papageno-effekten, opkaldt efter fuglefængeren i Mozarts opera “Tryllefløjten“, Die Zauberflöte. Da Papageno ikke kan få sin store kærlighed, planlægger han sit selvmord, men forhindres af tre ånder, der minder ham om, at der er andre udveje end at dø. Den modsatte Werther-effekt har fået sit navn fra Goethe-romanen Den Unge Werthers Lidelser fra 1774, hvor hovedpersonen kommer ud af sine kærlighedskvaler ved at tage sit eget liv. Man formodede, at bogen havde fået flere unge mennesker til at gøre det samme.
Diskussionen om Papageno– og Werther-effekten er tilsyneladende endeløs. Tag bare sangen “Vége a Világnak“ af Rezső Seres og László Jávor fra 1936, som blev kendt i USA, da Billie Holliday lavede en version i 1941 under titlen “Gloomy Sunday“. Rygterne lyder, at den blev forbudt på BBC og flere steder i Ungarn, da den angiveligt fik flere til at tage livet af sig selv. Eller tag spekulationerne om Klub 27, hvor Kurt Cobain, Jimi Hendrix og Amy Winehouse er blandt de kendisser, der alle er døde 27 år gamle.
Men kan vi overhovedet være sikre på, at der er en sammenhæng? Ikke rigtigt. Det er i hvert fald en væsentlig pointe, at medierne ofte opblæser nogle sammenhænge, der ikke er der. Problemet ligger bl.a. i, at kausaliteten er noget nær umulig at undersøge. Det anerkender forskerne bag studiet af 1-800-273-8255 da også selv. For eksempel har de ikke undersøgt andre perioder, ligesom man ikke kan være sikker på, om personerne har hørt sangen eller hvor mange gange. Men som de skriver, er det faktisk mindre relevant. For det, de bider særligt mærke i, er det dilemma, medierne befinder sig i: At positive historier om “håb og bedring“ generelt klarer sig dårligere end tabloide og dystre nyhedsoverskrifter.
Den pointe kender vi – uden sammenligning i øvrigt – fra Hans Rosling, der i Factfulness skriver, at vi har tendens til at reducere verden til store, bratte begivenheder og glemme de positive nyheder: “Hvis journalister lavede reportager om fly, der ikke styrtede ned, eller høster, der ikke slog fejl, ville de hurtigt miste deres arbejde. Historier om gradvise forbedringer bliver sjældent slået op på forsiden, selv hvis de udspiller sig i en kolossal målestok og påvirker millioner af mennesker.“
Det betyder ikke, at de store historier ikke er vigtige, eller at kritik skal affejes. Men historien om Logic fortæller trods alt, at medier kan gøre en vigtig forskel for virkelige menneskers beslutninger. Tankegangen kan også overføres på mange andre ting i livet. Jo bedre vi er til at tale om psykisk sygdom, jo bedre er vi til at håndtere den. Og så videre. Et af forskernes råd til medier, der skriver om selvmord, er i øvrigt, at man altid inkluderer nummeret til livslinjen. Det danske nummer er 70 201 201. /Emma Louise Stenholm