Gert Bo Jacobsen serverer bøffer (i flertal) for sin frue Susanne. Henning Bagger/NF/Ritzau Scanpix
Hvis du vil se, hvor hurtigt regeringen kan skrabe en mia. kr. sammen, skal du ikke kigge mod den hårdt pressede sundhedssektor. I stedet bør du vende blikket mod Kriminalforsorgen. Som vi tidligere har beskrevet, faldt en aftale af kafkask karakter onsdag på plads, der bl.a. hæver bevillingerne til Kriminalforsorgen med en mia. kr. frem mod 2025 og som mest bemærkelsesværdigt sikrer 300 ekstra fængselspladser igennem leje af en kachot i… Kosovo. Den er vi stadig i gang med at sluge, ligesom regeringen og aftalepartierne stadig er i gang med at blive enige om, hvorvidt fængselsforholdene bliver fuldstændig ligesom de danske, som justitsminister Nick Hækkerup (S) påstår, eller om der “altså [kommer] nye boller på suppen“, som DF’s retsordfører, Peter Skaarup, går og glæder sig til.
Mens de sammenligner noter, kan vi andre passende kigge lidt på, hvor pengene skal komme fra, for det er faktisk lidt sjovt. Ikke sådan ha-ha sjovt, men alligevel interessant. Selvom en stor europæisk undersøgelse i begyndelsen af året viste, at kulturlivet stadig bløder som følge af coronakrisen, og samtidig med at finansminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge bekendtgjorde, at dansk økonomi ellers generelt har det strålende, er man simpelthen blevet enige om, at finansieringen af bl.a. det nye fængsel skal komme fra kulturen.
Med aftalen indfører regeringen, DF, SF og K nemlig moms på kunstnerisk virksomhed, hvilket årligt skal hive 215 mio. kr. hjem. På den måde er der altså med et trylleslag gjort op med 40 års tradition for momsfritagelse af kulturlivet. Selvom direktør for Producentforeningen, Jørgen Ramskov, til nøds ville kunne acceptere selve momskravet, så mener han, at man som minimum burde “recirkulere pengene i stedet for at flytte dem ud af kulturområdet“. Det lyder egentlig rimeligt nok.
Helt intuitivt skurer det, at penge fra en af de mest værdiskabende og samtidigt pressede danske brancher skal bruges til at bure folk inde i Balkan. Under en skåltale i august fik kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) da ellers også sagt, at “kulturen er en grundpille i et demokrati, en grundpille for frie mennesker“. Det blev så hendes berømte sidste ord, inden kulturen blev en grundpille i oprettelsen af et dansk fængsel i Kosovo.
Det store ædegilde
Nu har branchen så værsgo at hoste op, og timingen kunne næsten ikke være mere ubelejlig. Ikke nok med at nye coronarestriktioner fredag satte det sidste søm i kisten på kulturens regnskabsår, viste tal allerede i august, at 25 pct. af danskerne ikke havde tænkt sig at bruge flere penge på kultur- og sportsoplevelser i 2021 pga. corona. De penge er så muligvis gået til hakkedrenge og flæskesteg, for hvad, der er sparet, er som bekendt tjent, og mens kulturlivet bliver mere og mere anæmisk, har kødindustrien kronede dage.
En ny rapport fra Klimarådet konkluderer nemlig, at danskernes madvaner er blandt de værste i verden, når det kommer til CO2-aftryk, og at det tilmed er blevet mere udtalt under coronakrisen. Det stemmer sjovt nok ikke overens med danskernes egen vurdering af deres kødforbrug; hver tredje mener selv, de har skåret ned. Rapporten er således et studie udi selvbedrag: “Jeg tror på, at folk tror, at de har ændret vaner og at de gerne vil. Men danskerne har ingen grund til at sætte sig op på en piedestal og pudse glorien som klimabevidste mennesker, der har skåret ned på kødet,“ fortæller Bente Halkier, som er forbrugersociolog ved Københavns Universitet. Hun oplyser samtidig, at danskerens forbrug af rødt kød ligefrem er steget under nedlukningerne.
Godt hjulpet på vej af kulturministerens bevingede ord, forsøger vi muligvis at bilde os andet ind. Men bøffer, flødesovs og flæskesvær er – nu tæt forfulgt af frihedsberøvelse – stadig topmålet af dansk kultur. Det er der dog råd for. Klimarådet foreslår, at man indfører afgifter på fødevarer i overensstemmelse med deres miljøbelastning, hvilket velsagtens ville betyde flere kroner i statskassen fra salget af animalske produkter. De penge kunne man jo så passende sætte til at finansiere Kriminalforsorgens julesul. Det virker svinsk at lade kulturlivet tage regningen. /Asta Kongsted