Føljeton hedder Føljeton – det kunne ikke være anderledes. Føljeton er et smukt ord, hvis man vel at mærke husker at følje er med j og ikke g, og at -ton udtales -tong. Ordet kommer af det franske feuilleton, som betyder lille blad, og som har sin oprindelse i det latinske ord folium. Folium – det kunne Føljeton også have heddet, men det er så bombastisk.
Vi kunne godt lide, at Føljeton ligesom letter blidt inde i munden, men lander tungt. Som en pegefinger, der understreger en vigtig pointe med et slag eller to på bordpladen. Føl… je… TON! Så er det slået fast.
En populærlitterær genre
Det står enhver frit for at google Føljeton. Hvis du gør det, står Føljeton – altså, vores lille digitale nyhedsmagasin – naturligvis allerøverst. Det manglede bare.
Lidt længere nede ad listen finder du opslaget om ordet i Gyldendals Store Danske Encyklopædi. Her står der, at føljeton er en populærlitterær genre, der første gang blev introduceret af den franske avis Journal det Débats omkring 1800. Alt det indhold, som ikke handlede om økonomi og politik, men rejsemål og kulturelle begivenheder blev præsenteret i en sektion for sig selv. Inddelingen spredte sig til resten af pressen.
Den dag i dag betegner Feuilleton tyske dagblades kulturstof.
Ikke studere, men se
Når Føljeton hedder Føljeton er det ikke, fordi vi nødvendigvis ligger i den letfordøjelige ende. Det er et kip med flaget til den etablerede dagbladsbranche, som vi er rundet af, og til store danske føljetonister med Herman Bang (1857-1912) som den helst store lysende stjerne. Ordet føljeton kom nemlig også til Danmark, og føljetonjournalistikken fandt sin form midt i 1800-tallet. Datidens føljetonister skrev om begivenheder af offentlighedens interesse i en flanerende, causerende reportagestil, som trak på litterære virkemidler.
Når Herman Bang skrev sin føljetonjournalistisk, var det et forsøg på »at fortælle lidt om alt«. I 1880 forklarede han begrebet således i Nationaltidende: »Der er en Hemmelighed bag en Feuilletonists Opgave: det maa bestandig se ud, som om han snublede over sine Emner paa Gaden, se saaledes ud, thi han gør det ikke«. Og »En Feuilletonists Arbejde bestaar hverken i at læse, studere eller tænke meget – han maa bestandig se meget«.
Føljetons føljetoner
Når du finder din telefon frem og går ind på Føljeton, vil du se, at det journalistiske indhold ikke er inddelt i for eksempel økonomi, politik, indland og udland. Vi synes, at tiden er løbet fra den måde at gøre det på. De gamle papiraviser vil nok ikke kunne lægge den inddeling fra sig, for det ville forvirret og irritere deres faste abonnenter – og sikkert også avisens egne ansatte, der aldrig har prøvet andet.
Føljetons journalistik drives frem af fem serier, som kører sideløbende. Det har været nærliggende for os at kalde disse serier for føljetoner. Føljetonerne kan vare en uge. De kan også vare tre måneder. De kører så længe, vi synes, at de er spændende og vigtige, eller indtil en ny og vigtigere føljeton trænger sig på.
Én føljeton hedder måske slet og ret ‘Batterier’. Batterier er et dejligt åbent emne, som kan undersøges eller beskydes fra alle tænkelige vinkler. En anden føljeton kunne hedde ‘Carl Holst’ – hvis Venstres tidligere forsvarsminister altså stadig var værd at beskæftige sig med. En tredje føljeton kunne tage udgangspunkt i flygtningesituationen i Europa.
Retningsbestemt
Det er så op til redaktionen at sørge for, at de fem føljetoner, som vi vælger at divertere vort publikum med, konstant er vedkommende, originale og velskrevne.
Vi har det sådan med journalistik, at vi gerne vil levere det med autoritet. Vi synes, at vi kan vores kram, og det skal læserne mærke. Journalistikken skal være første klasses, men hvis skribenten er hjemme i stoffet, har vi ikke noget problem med, at hun øser af sin egen viden undervejs, så længe hun ved, hvad hun taler om. Ligesom man i topfodbold opererer med retningsbestemte tæmninger for at bevare holdets spilleflow, er vi også interesseret i retningsbestemt journalistik. En journalist kan godt angive en retning og tage teten i sin egen artikel, uden at det udvikler sig til demagogisk, usaglig, følelsesbetonet retorik.
Føljetons føljetoner er ren power.