Vi kan ærligt talt ikke afgøre, om 2021 har været et i særklasse sært år, eller om livet bare generelt er sært, men der er altså løbet en del fjollevand under broen de sidste 12 måneder. Du husker, hvordan det gik med corona, rigsretten (selvom du måske allerede har glemt, at der blev gennemført to) og EM, men hvad med alle de begivenheder, der fik 2021 til at fremstå som et år, der havde sat sig ned for at ryge en ordentlig joint? Ringer de en klokke? Hvis ikke, så hør bare her.
Knapt var det nye år begyndt, før vi på Føljeton letsindigt påstod, at det største problem, vi stod overfor i 2021, var spørgsmålet om, hvorvidt John Dillermand var et passende pædagogisk indslag for vores poder. Den 5. januar proklamerede vi nærmest ekstatisk at:
“Ja, John Dillermand er jo rigtig nok én ting, man kan diskutere, mens verden falder ned omkring ørerne på os. Det kan man jo le af (både dilleren og diskussionen), men om ikke andet er det da et tegn på, at dommedag endnu ikke for alvor har ramt.“
Sætningens springende punkt blev “endnu ikke“, for dagen efter stormede en mand i bar overkrop og vikingehjelm den amerikanske kongres sammen med en rasende flok, der mente, at deres valg var blevet stjålet, og at man burde hænge Mike Pence. Vi var seks dage inde i det nye år, da bunden blevet slået ud af forestillingen om, at de militante kup(forsøg)s tid var forbi i Vesten.
Fra da af ville verden bare ikke stoppe med at opføre sig underligt. En række reddit-krigere tog røven på Wallstreet og reddede det bedagede spilfirma GameStop ved at købe aktier en masse (hvis du ikke har fået fat i detaljerne endnu, så bare drop det). Herfra var det, som om verdens unge techbros besluttede sig for at gå fuld Robin Hood på de amerikanske kapitalfonde og aktiehajer. Resultatet har bl.a. været, at en masse unge mænd er blevet rige ved at sidde og spekulere, mens andre er kommet totalt på spanden. Revolutionerende.
I februar landede nyheden om, at popsangeren Britney Spears har været spærret inde af sin far og sine ansatte i over et årti, mens de har malket hende for penge og fodret hende med piller. Historien er fuldstændig absurd, men gav anledning til et i virkeligheden ret sundt blik på, hvordan vi behandler kendte mennesker og, vigtigere endnu, hvordan psykisk sygdom tolkes i offentligheden.
Matheden ovenpå dén vinter kunne ikke opsummeres meget bedre end af denne stakkels advokat, der kom til at påføre sit ansigt et kattefilter under et virtuelt retsmøde. “Jeg er med live, jeg er ikke en kat,“ sukkede den slukkede mand med store, våde katteøjne.
Herfra gik det stærkt. Non Fungible Tokens (NFT’er) indtog kunstmarkedet og fik jpg-filer til at koste tusindvis af dollars. Kunstverdenen var ved at dåne, men vi argumenterede for, at den forgyldte navlestreng, der historisk har bundet kunsten til finansverdenen, har ledt op til dette øjeblik. Apropos penge, så satte et af verdens største containerskibe sig fast i Suez-kanalen og stækkede verdenshandlen for en stund. Skibet var ladet med overforbrug, så måske kan vi bruge Ever Given til at huske på lige at geare lidt ned på internethandlen fremover. Måske ikke.
Britney var ikke den eneste popstjerne, som fik oprejsning i 2021. En række onde pengemænd nægtede at sælge musikeren Taylor Swift rettighederne til hendes eget bagkatalog, så derfor indspillede hun det igen, og fik gjort originalerne mere eller mindre værdiløse. Det var faktisk lidt af en magtdemonstration. I den anden ende af toneregistret lå DF’eren Alex Ahrendtsen herhjemme og drømte om en magisk guitar. Med den, sagde han, ville han rent faktisk kunne gøre folk glade, og derfor meddelte han sin exit fra dansk politik. Sød musik i vores ører.
I USA begyndte flere på samme måde at jagte lykken. Folk sagde i stor stil deres underbetalte skodjobs op, og over there er man simpelthen begyndt at tale om The Great Resignation. Herhjemme er fænomenet ikke rigtig slået igennem, men det er jo strengt taget ikke for sent. Skriv os i øvrigt gerne en mail, hvis du siger op. Det er lige til en forsidehistorie.
Hos The New York Times har der tilsyneladende også siddet en journalist og forsøgt at vinde arbejdsglæden tilbage, for en artikel om muræner blev udstyret med den her rubrik: “When an Eel Climbs a Ramp to Eat Squid From a Clamp, That’s a Moray“ (skal synges på melodien til “That’s Amore“). Man har kun den onkelhumor, man selv står for.
Samme måned (vi er kun nået til juni) bekendtgjorde den amerikanske regering, at UFO’er findes, men at de ikke har den fjerneste idé om, hvor de stammer fra, og senere på sommeren flyttede Kanye West ind på Mercedes Benz Stadion for at færdiggøre sit album Donda. De er skøre, de amerikanere.
ABBA gjorde comeback i hologramform, og rapperen Nicki Minaj begyndte at tweete underlige ting om, at hendes fætters ven havde fået hævede testikler af en coronavaccine, hvilket havde fået hans forlovede til at aflyse deres bryllup (det kan næppe have været den egentlige grund). Nogen burde altså tage telefonerne fra de her kendisser. Så længe det ikke er Britney Spears’ far.
En, der heller ikke kunne administrere skærmtiden, var Mette Frederiksens (S) departementschef, Barbara Bertelsen. I en række udråbstegns- og smileybefængte beskeder/trusler, viste hun sig fra en hidtil uset og, skal vi sige, pænt uhyggelig side ;) Facebooks uhyggelige sider kendte vi godt, men nu skulle vi glemme dem, så de skiftede navn til Meta, og således gik oktober på hæld.
I slutningen af året begyndte Boris Johnson for alvor at tabe sutten, og det gjorde de danske mediebosser også, da der igen-igen væltede #metoo-historier frem. Michael Dyrby blev ked af det, og Henrik Qvortrup forsøgte at lette stemningen ved at stille op i bar overkrop. Han skulle nok have lagt fokus andetsteds. Fx hos den fotoelev, Ekstra Bladet i en underlig vendetta skubbede foran sig som et krænkelsesoffer. Qvortrup og Brix forsvarede historien, selvom fotoeleven selv kunne fortælle, at han ikke var blevet spurgt ind til sagen, og at de eneste, der havde krænket ham, var Ekstra Bladet selv.
Vi vil bare ikke rigtig lære af vores fejl, hvilket også er blevet tydeligt i lyset af, at containerskibet Ever Given i december atter satte kurs mod Suez-kanalen, og endnu en milliardær blev skudt ud i rummet, på trods af, at ingen af de forgående rigtig gjorde sig nogen opdagelser – udover prisen på verdens dyreste penisforlænger.
Således blev der trykket på reset-knappen, og med fuldstændig blanke erfaringslærreder er vi klar til at synge endnu et år ud og gå et nyt i møde. Glædelig jul! /Asta Kongsted