Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det hele er gået op i hat og blå briller. Som i enhver god spionroman er det snart ikke til at sige, hvad der er op og ned sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den varetægtsfængslede chef Lars Findsen. Kun én ting synes sikker: Nyheden om Findsens fængsling er uhørt opsigtsvækkende; at FE’s øverste chef er sigtet i en sag om læk af tophemmelige oplysninger, vil sende chokbølger gennem de internationale efterretningskredse.
Bedst som vi troede, at virakken omkring FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke kunne blive meget vildere, viste mandag sig at skrue alting op på elleve. Hos DR kunne man læse, at Lars Findsen i månedsvis er blevet overvåget og aflyttet af en hemmelig PET-taskforce. Og som om dét ikke var nok, var den øverste FE-chef altså også en af de fire personer, der tilbage i december blev anholdt og sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger – en forbrydelse, der ifølge den særlige paragraf 109 i straffeloven (den såkaldte “landsforræder-paragraf“) kan straffes med op til 12 års fængsel. Siden da har Findsen siddet varetægtsfængslet, men først i går blev navneforbuddet ophævet. Meget klogere på sagen blev vi imidlertid ikke.
Bag dobbeltlukkede døre besluttede en dommer at forlænge Lars Findsens varetægtsfængsling til foreløbigt d. 4. februar. Hvad sagen mere konkret drejer sig om, er dog fortsat en velbevaret hemmelighed. Selvom Findsen gerne selv vil have sigtelserne frem (og desuden nægter sig skyldig), forbliver de fortrolige. Forsvarsadvokaterne er endog blevet pålagt at fragte (betalingsmur) dokumenter i en sikkerhedskasse med hængelås. I den spektakulære lækagesag må intet længere slippe ud. Og imens sagen raser, er forsvarsminister Trine Bramsen (S) øjensynligt gået i flyverskjul. Som ministeren sagde mandag, kommer hun i hvert fald ikke til at “gå ind i overvejelser og spørgsmål om vores efterretningstjeneste“.
Så hvad ved vi egentlig om hele hemmelighedskræmmeriet i FE? Jo, vi ved, at det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne tilbage i august 2020 offentliggjorde en pressemeddelelse, hvori der blev rettet en skarp kritik mod FE. Og at Trine Bramsen i den forbindelse valgte at hjemsende Lars Findsen. Vi ved også, at en kommission efterfølgende har undersøgt tilsynets kritikpunkter og i den forbindelse konkluderet, at der ikke var noget at komme efter. Ligesom kommissionen heller ikke fandt noget grundlag for at kritisere Lars Findsen. I mellemtiden var Findsen dog blevet anholdt, efter topchefen altså også var blevet aflyttet af PET. Det hele er meget mystisk. Vi gad i øvrigt godt vide, hvordan man bærer sig ad med at spionere på en mand, der både har stået i spidsen for PET og senest FE. En mand, der – som DR udtrykker det – har “stået i spidsen for rigets sikkerhed i to årtier“. Umiddelbart skulle man vel egentlig tro, at Findsen ville kende alle tricks i bogen.
Som tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen også skriver (betalingsmur) i Politiken, er logikken i efterretningstjenesterne ikke altid lige ud ad landevejen. Det, som på overfladen kan ligne et læk, kan i realiteten være et “kontrolleret udslip“, som bygger på taktiske overvejelser. Alle kneb gælder som udgangspunkt, når man skal have sine fjender til at blotte bugen. Hvad Findsen har gjort – eller ikke gjort – vil indtil videre vedblive med at være gisninger. Og man er som bekendt uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Varetægtsfængslingen af Findsen understreger dog et mere generelt billede af et dansk efterretningsvæsen i krise — og af øjensynlige magtkampe myndighederne imellem. Efterspillet for de mange historier om bl.a. samarbejdet med NSA, situationen for de danske børn i syriske fangelejre og ikke mindst danskeren Ahmed Samsam, der blev dømt for terror i Spanien, men angiveligt var på mission for de danske efterretningstjenester, har mildest talt været uskønt. At PET-chef Finn Borch Andersen og fungerende FE-chef Svend Larsen har været på intimiderings-rundtur hos flere danske medier, er stadig en skandale. Det samme er det ansigtstab, som Danmark i øjeblikket må lide (betalingsmur) hos udenlandske efterretningstjenester. Mest af alt må man dog prise sig lykkelig over, at vi lever i demokratisk retsstat, hvor møgsagerne rent faktisk ser dagens lys. /David Dragsted