Greg Wood/AFP/Ritzau Scanpix
Australiens premierminister Scott Morrison og Serbiens præsident Aleksandar Vucic bliver nok ikke bedste venner lige foreløbig. Søndag kritiserede Vucic i hvert fald den “orwellianske“ behandling, tennisspilleren Novak Djokovic havde fået – og sendte i den forbindelse nogle bitre bemærkninger afsted mod den australske regering. En ellers simpel sag om en sportsstjerne, som ikke vil lade sig vaccinere mod Covid-19, har i løbet af et par uger vokset sig til et betændt politisk stridspunkt. Novak Djokovics vaccineaversion handler ikke kun om tennis, den er også blevet til et spørgsmål om nationalisme, symbolpolitik, valgkampsoplæg, immigrationsregler og meget, meget mere.
Ser man på selve forløbet i Djokovic-sagaen, er det da også lige til at blive rundtosset. Da Grand Slam-turneringen Australian Open i første omgang annoncerede, at alle spillere skulle være coronavaccinerede, blev der hurtigt sået tvivl om Novak Djokovics deltagelse. Selvom serberen ikke direkte var sprunget ud som antivaxxer, havde de fleste en begrundet mistanke om, at Djokovic manglede sine stik, hvorfor han risikerede at gå glip af turneringen. Snart viste det sig imidlertid, at Djokovic havde søgt medicinsk dispensation, da han faktisk var blevet smittet med Covid-19 i december, og dermed havde opnået naturlig immunitet. Og så tog rutsjebaneturen ellers fat.
Ved indrejse til Australien bliver Djokovic i første omgang nægtet adgang og placeret på et karantænehotel i Melbourne – et hotel, hvor godt 30 asylansøgere i øvrigt har siddet indespærret i mere end et år. Efter at have opholdt sig fem dage på hotellet, får Djokovic medhold af en australsk dommer, som vurderer, at tennisstjernen er blevet uretfærdigt behandlet. Bedst som Djokovic har fået et visum i hånden og kan påbegynde træningen, viser det sig imidlertid, at Djokovic i forbindelse med sin coronasmitte brød sin isolation og bl.a. var blev interviewet af den franske sportsavis L’Equipe med en positiv test i bagagen. Den australske regering får med andre ord et nyt oplæg til smash, som immigrationsminister Alex Hawke snart udnytter. For anden gang får Djokovic frataget sit visum, da det ifølge Hawke er i offentlighedens interesse, at tennisspilleren nægtes adgang til Australien. Søndag blev det endegyldigt slået fast retten, at Djokovic skal deporteres.
Rent sportsligt må udelukkelsen af Australian Open siges at være en slem streg i regningen for Novak Djokovic. Serberen har allerede vundet turneringen ni gange og var da også storfavorit til at hive pokalen hjem i denne omgang. Var missionen lykkedes, kunne Djokovic definitivt have kaldt sig den bedste tennispiller nogensinde. Med en sejr var Djokovic kommet op på hele 23 Grand Slam-titler i karrieren, hvilket havde været ny rekord – og en afgørende differentiering fra de evige konkurrenter Roger Federer og Rafael Nadal. Selvom serberen ikke er lige så elsket som hverken schweizeren eller spanieren, ville ingen længere kunne betvivle, at Djokovic målt på resultater er den største. I stedet vil snakken nu atter gå på hans ofte kontroversielle ageren uden for banen – hvis den da ikke vil handle om det politiske spil, Djokovic uforvarende er blevet fanget i.
Med et valg på bedding senere på året, lignede udelukkelsen af Djokovic en sikker sejr for Scott Morrison og resten af den australske regering. Her var en perfekt mulighed for at statuere et eksempel og signalere, at ingen er hævet over Australiens coronaregler, som er blandt de strengeste i verden. Mod forventning har manøvren dog også udstillet, hvor arbitrær og uigennemskuelig landets immigrationspolitik reelt er. Ved at sætte foden ned over for Djokovic har Alex Hawke samtidig vist, at han har uforholdsmæssig meget magt i håndteringen af immigrationsspørgsmål – hvilket yderligere kaster lys på de kafkaske systemer, asylansøgere mødes med i Australien.
Alene den detalje, at Djokovic var indlogeret på hotel sammen med asylansøgere fanget i et årelangt limbo, synes således at fortælle, hvordan alle netop ikke er lige for loven down under. Længe efter Djokovic har forladt Australien, vil de frustrerede asylansøgere sidde fast i systemet. Med sin hårdhændede behandling af tennisstjernen, har Scott Morrison ikke bare lagt sig ud med hele den serbiske nation. Han har også givet et uheldigt indblik i, hvordan hans egen regering fører politik, som vinden blæser – og i den forbindelse vist resten af verden, hvor rådne de australske immigrationsregler kan være. /David Dragsted