Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Spaltningen synes uundgåelig. Dansk Folkeparti er på vej mod at blive kløvet i to: Søndagens dramatiske afstemning om, hvem der skal være Dansk Folkepartis nye formand, tegner således til kun at blive ouverturen til et endnu mere nådesløst opgør. Forude venter en forbitret fragmentering af det kriseramte parti, der selv opstod i ruinerne fra det sammenbrudte Fremskridtspartiet i 1995. Historien kører i ring.
Den mangeårige kronprins, 41-årige Morten Messerschmidt, nyder ikke længere bred opbakning i baglandet, og den ondartede formandskamp har blottet, at en stor og stigende gruppe af DF’ere vil gå meget langt for at få en hvilken som helt anden frontfigur.
Uenighederne er dybest set ikke politiske eller ideologiske, men handler snarere om personlig mistillid. Flere af de folketingsmedlemmer, som har siddet sammen med Morten Messerschmidt siden valget, stoler ganske enkelt ikke på ham – som person.
I løbet af de seneste døgn har endnu flere af Dansk Folkepartis mest erfarne parlamentarikere meldt ud, at det ikke kan eller vil stemme på Morten Messerschmidt. I en slags selvopfyldende profeti udtalte sundhedsordfører Liselott Blixt til Sjællandske Medier: “Jeg er bange for, at Dansk Folkeparti bliver splittet og den dårlige stemning forfølger os, hvis Morten Messerschmidt bliver formand.“ Liselott Blixt truer samtidig med at ville forlade partiet efter på søndag.
Samme melding er kommet fra en anden af Dansk Folkepartis mest stabile folketingsmedlemmer, beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, der mener, at Morten Messerschmidt allerede har fejlet som lederaspirant: “Jeg mangler, at Morten viser, at han kan lede partiet. Det har han jo ikke vist, at han kunne nede i EU,“ siger Bøgsted og nævner den oplagte kontrovers: “Og så har vi Meld- og Feld-sagen, der svæver i det fjerne. Jeg har ikke tiltro til, at han bliver frikendt. Det har jeg ikke.“
Samme dom kommer fra erhvervsordfører Hans Kristian Skibby: “Vi er bedst tjent med en formand, der ikke hele tiden skal møde i byretten.“ Endnu mere bramfri lyder den pure afvisning fra integrationsordfører Marie Krarup. Datteren af politikerpræsten fra Seem har absolut ingen varme følelser tilbage for Morten Messerschmidt, som hun opfatter som uværdig og uacceptabel: “Hvis Morten Messerschmidt bliver formand, er der en mulighed for, at den del af folketingsgruppen, som ikke mener, at det er en god idé, kan danne et nyt parti,“ siger hun til Jyllands-Posten.
Den åbenmundende modstand til trods står Morten Messerschmidt dog fortsat som forhåndsfavorit til at vinde kampafstemningen på søndag. Hverken hovedudfordreren 41-årige Martin Henriksen eller 43-årige Merete Dea Larsen ventes at være i stand til at mobilisere et flertal af de delegerede på Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde. Og det er netop derfor, at så mange af partiets profiler i Folketinget nu melder skarpt og uforsonligt ud, ganske enkelt for at forberede et brud, når Morten Messerschmidt bliver valgt som ny formand med en snævert flertal.
Lige som det skete i Alternativet, hvor balladen først for alvor eksploderede, da Josephine Fock blev valgt som ny leder i 2020 – og tre ud af fire folketingsmedlemmer straks meldte sig ud for i stedet at stifte De Frie Grønne – tegner det også til, at Dansk Folkeparti vil blive spaltet her i løbet af de kommende uger.
Sprængningen af Alternativet blev voldsomt forstærket af partistifter Uffe Elbæks exit. Da selv han trak sig på grund af valget af Josephine Fock, stod det klart for enhver, dels hvor meget personspørgsmål rent faktisk spiller i politik, og dels hvor indædt modviljen mod Josephine Fock var. Fra og med på søndag vil alle øjne derfor være rettet mod den afgående formand Kristian Thulesen Dahl og hans mest håndgangne mænd.
Dansk Folkeparti balancerer så tæt på kanten af en total opløsning, at ingen tør udelukke, at selv Kristian Thulesen Dahl – samt partiprofiler som Peter Skaarup, Rene Christensen og Søren Espersen – vil kunne finde på at tilslutte sig mytteriet, hvis Morten Messerschmidt vælges som ny formand. Det afhænger formentlig af de mulige alternativer, hvor særligt Inger Støjberg spøger i baggrunden.
Den rigsretsdømte tidligere Venstre-næstformand lægger ikke skjul på, at hun har fortsatte og store politiske ambitioner. Her i første omgang ser hun ud til at ville afsone sin fængselsdom, før hun gør comeback på Christiansborg. Men det er efterhånden et sandsynligt scenario, at Inger Støjberg vil kunne finde på at stifte et nyt parti á la Jysk Folkeparti, og her vil det være en oplagt styrke, hvis lige fra stiftelsen kan regne med godt en håndfuld folketingsmedlemmer, der rykker direkte fra Dansk Folkeparti – i protest over valget af Morten Messerschmidt.
Som en tragikomisk genopførelse af venstrefløjens fragmentering i 1970’erne og 1980’erne, hvor en myriade af småpartier med kryptiske bogstavsforkortelser kæmpede indbyrdes om at flage den sande røde fane – ofte drevet frem af personlig rivalisering og ondt blod – er højrefløjen i dag ved også at blive spaltet til atomer. For intet tyder på, at der i dag er vælgergrundlag for såvel Nye Borgerlige som Dansk Folkeparti og et nyt Støjberg-parti, samt eventuelt andre småpartier i slipstrømmen fra Stram Kurs.
Søndagens afstemning kan meget vel ende med, at Morten Messerschmidt krones som ny partiformand, men hurtigt må sande, at han kun har arvet det halve kongerige. Hans uafvendelige problem er, at netop de partifæller, som kender ham bedst – folketingskollegerne – ikke stoler på ham over en dørtærskel. Uanset hvad han siger, har de ikke basal tillid til hans personlighed – og så bliver det ikke alene svært at regere et parti, så bliver det kropumuligt. /Lars Trier Mogensen