[fw tirsdag]

Tirsdag hævede jeg – Asta Kongsted til din tjeneste – en lille løftet pegefinger. Sidste weekend resulterede et undersøisk vulkanudbrud nær øriget Tonga i katastrofale ødelæggelser og dødsfald, samt tsunamiadvarsler over hele kloden. De små østater i Stillehavet har igen og igen forsøgt at sætte fokus på, hvor udsatte de er overfor naturens kræfter. Og hvor hårdt de kan ramme hele kloden, hvis ikke de diplomatiske sværvægtere tager dem alvorligt. Det gør de bare ikke.

Jeg ved ikke om det er upassende at indrømme, men jeg blev simpelthen dybt og perverst fascineret af satellitbillederne af udbruddet. Det er første gang, et så stort undervandsudbrud er blevet fanget på kamera, og det er en vild påmindelse om, hvad det er for nogle kræfter, vi er oppe imod. Især når vi ikke passer ordentligt på klimaet.

I tirsdagens analyse skrev David om lille Litauen, som faktisk opfører sig ret så dristigt for tiden. Efter at have ladet Taiwan oprette en de facto ambassade, har de skaffet sig en del fjender, men også en rigtig ven i det taknemmelige Taiwan. EU lader dog ikke til at kunne mønstre samme mod, når det kommer til deres (manglende) opbakning af Litauen, der altså står alene med modstanden mod Kina.