[fw torsdag]

I torsdagens ‘Kære læser’ skrev jeg om en passage i Mahi Binebines Welcome to Paradise, som fik mig til at tænkte over, hvor rart det er at have et godt pas. Flere og flere danskere render rundt med det, der kaldes et ‘Fremmedpas’ og i modsætning til det eftertragtede rødbedefarvede, er det en skidengrå hadegave. Man kan altså være født og opvokset i Danmark, indgå på lige fod med sine jævnaldrende og alligevel skulle bevæge sig rundt i samfundet som en andenrangsborger. Enhedslistens Peder Hvelpelund kalder det en “demokratisk skændsel“.

Længere nede i nyhedsbrevet tog vi en tur syd på, for bedst som man troede, der ikke var plads til flere demagoger i denne verden, har Silvio Berlusconi meldt sig på banen i italiensk politik. Den mere koldblodige premierminister Mario Draghi har ellers formået at skabe lidt stabilitet i det ophedede italienske parlament, men mon ikke Mr. Bunga Bunga kan lave om på det? Emma Louise Stenholm spurgte forsker ved DIIS Alberte Bové Rud.