Camerouns præsident Paul Biya ankommer med førstedamen Chantal til Stade d’Olembé. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
De afrikanske foldboldmesterskaber, Africa Cup of Nations, er fortsat i fuld sving. I weekenden blev de fire semifinalister fundet, og på søndag spilles der finale på det nybyggede Stade d’Olembé i Camerouns hovedstad Yaoundé. Journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein (der også skriver Føljeton-nyhedsbrevet Sportshjerne) var rejst til Yaoundé for at dække åbningen af turneringen – og præsidentens propagandashow.
Man skal ikke være i Camerouns hovedstad Yaoundé i mange minutter, før man forstår, hvem der bestemmer: le Président de la République. 88-årige Paul Biya, der kom til magten i 1982 og klynger sig til den på fyrrende år, er overalt. På plakater, reklametavler og bannere langs indfaldsvejen fra lufthavnen i Nsimalén, i små billedrammer over immigrationskontoret og hotelreceptionen og – ikke mindst – i folks hoveder. Nogle støtter ham, andre bekæmper ham, alle forholder sig til ham, den lille mand med de indfaldne kinder.
Officielt residerer Biya i Palais de l’Unité nord for centrum af Yaoundé, men han er kendt for at bruge det meste af sin tid på luksushotellet InterContinental i Genève, Schweiz. Rapkæftede kritikere bruger det som det ultimative bevis på præsidentens katastrofekurs: under Biya er Cameroun blevet et så dysfunktionelt land, at han ikke engang selv gider bo der. Han vil dog gerne være præsident. I 2025 går Biya efter sin ottende embedsperiode. Til den tid vil han være 92 år, men som der står på et af bannerne langs vejen fra Nsimalén til Yaoundé: La Force de l’Expérience, Erfaringens Styrke.
Jeg er i Cameroun i anledningen af Africa Cup of Nations, de afrikanske fodboldmesterskaber og kontinentets største sportsbegivenhed. På åbningsdagen er luften så tyk, at man kan skære skiver af den, fuld af dirrende forventninger. I bydelen Mvog Ada er der gang i båthornene fra de tidlige morgentimer, og op ad formiddagen bliver den brede boulevard ud mod den nybyggede rumskibsarena Stade d’Olembé farvelagt i den nationale trikolore, gul, grøn og rød. Camerouns landshold bliver kaldt Les Lions Indomptables, De Utæmmelige Løver – og denne dag er Yaoundé i sandhed utæmmelig.
Det er 50 år siden, at Africa Cup of Nations sidst var i landet. Dengang hed præsidenten Ahmadou Ahidjo, og slutrunden blev brugt til at promovere hans projekt med at reformere Cameroun fra føderalstat til forenet republik. Nu er det Paul Biyas forestilling. Hans kortege ruller ind på Stade d’Olembés løbebane, et par timer før hjemmeholdet møder Burkina Faso. Det allerede fyldte stadion jubler, måske i oprigtig begejstring, måske fordi det bare er det, man gør i et land uden reel ytringsfrihed. Præsidenten træder ud af bilen med førstedamen Chantal, kendt for at blege sit ansigt hvidt og et knaldrødt medusa-hår. De vinker præsidentielt, og musikken begynder at spille: “Paul Biya, vores far, nationens præsident. Paul Biya altid forrest.“
Oppe på pressepladserne får vi foræret en bog af en gruppe generte frivillige, allesammen klædt i ens blå poloer. Præsidenten er på forsiden. Der er fotoshoppet en bold ind mellem hænderne på ham, i baggrunden er Stade d’Olembé, og over hans hoved står der “Les Temps des Opportunités“, Mulighedernes Tid. I bogen hyldes Biya for… stort set hvad som helst. Sin generøsitet, sin flittighed, sin loyalitet, sin erfaring, sin hjerne – og minsandten også for at være en “ivrig cyklist“.
Der står til gengæld intet om islamistisk terror i det nordlige Cameroun. Intet om kampene mellem anglofone separatister og regeringshæren. Intet om arbejdsløshed, ulighed, korruption, fattigdom, sult, intet om alt det, der gør Paul Biya til en af Afrikas værste autokrater.
Selvfølgelig gør der ikke det. Denne 33. udgave af Africa Cup of Nations er ikke tilfældigvis placeret i Cameroun, og disse 140 siders uforfalskede propaganda bliver ikke delt ud til pressekorpset, fordi der lige var nogle stykker tilovers inde i Ministère de la Communication. Biya er presset. Hvordan holder en 88-årig mand, angiveligt stærkt svækket, fast i magten i et land, der i løbet af hans 40-årige regeringsperiode ikke har oplevet den lovede udvikling?
Han afholder en fodboldfest. /Oscar Rothstein