Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den sorte sandhed blev skjult, da S-regeringen sidste sommer fik opbakning fra et flertal på Christiansborg til den nye plan for massive investeringer i infrastruktur. Som fagbladet Ingeniøren har afsløret, undlod Transportministeriet bevidst at fremlægge detaljerede oversigter over CO2-udledningen, selvom flere af partierne på den ene side specifikt havde efterspurgt sådanne beregninger, og embedsværket på den anden side – og nok så afgørende – rent faktisk havde anslået en ganske alarmerende klimaeffekt.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) er straks blevet kastet ud i et stormvejr: Støttepartierne er fortørnede over, at de reelt er blevet vildledt, og at S-regeringen samtidig har kunne slippe afsted med en falsk fortælling om, at nye motorvejsbyggerier vil være “CO2-neutrale“. Ikke alene har den socialdemokratiske regeringstop medvirket til at manipulere under forhandlingerne, men altså også fået skubbet en asfalt-politik igennem, som er langt mindre grøn end påstået.
I det politiske system i Danmark er det regeringen og centraladministrationen, som sidder på ekspertisen og indsigten, mens partierne i Folketinget reelt kun kan stille mere eller mindre konkrete spørgsmål, som embedsværket så til gengæld har en forpligtelse til at besvare hurtigt og retvisende. Og det er netop denne helt grundlæggende mekanisme i folkestyret, som er blevet svigtet i den konkrete sag om ny infrastruktur. Hvis partierne ikke får korrekte svar fra regeringen, fægter de i blinde.
Afsløringerne har blottet, hvordan Transportministeriet direkte beordrede en administrativt lavere instans, Vejdirektoratet, til at fjerne de ubekvemme tal for CO2-udledning, som allerede stod i det forarbejde, som for længst var færdiggjort, da de politiske forhandlinger gik i gang. Og det er bestemt ikke nogen beskeden ekstra-udledning, som de enorme anlægsprojekter vil skabe.
Op mod 1,6 mio. tons CO2 vil det samlede byggeri udlede – ekstra. Eller hvad der svarer til otte pct. af de 20 mio. tons, som et flertal i Folketinget har forpligtet sig til at reducere inden 2030. Ved at bygge bl.a. motorveje tager politikerne altså mindst ét stort skridt tilbage i klimapolitikken, og det blev mildest talt hemmeligholdt, da transportminister Benny Engelbrecht (S) stik modsat hævdede, at planen vil være “klimaneutral“.
Nu forsøger særligt Enhedslisten at skabe et så tilstrækkeligt stort parlamentarisk pres på ministeren, at andre partier måske også vil være med til eventuelt at vælte ham, ganske enkelt ved at udtrykke mistillid til Benny Engelbrecht på det samråd, der skal holdes i morgen torsdag på Christiansborg. SF er også stærkt kritisk, men ikke helt oppe i det røde felt. Endnu.
Selv om transportministeren har et pinagtigt forklaringsproblem, er det således langt fra sikkert, at Enhedslisten vil få held med at fælde Benny Engelbrecht, som i givet fald vil blive den anden S-minister, som må trække sig efter en skandale. Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) blev minkskandalens foreløbigt eneste politiske offer. Der er en række faktorer, som kan hjælpe med til at redde Engelbrecht.
Den første faktor er også den dårligste, nemlig Benny Engelbrechts egen dårlige undskyldning. Til flere medier forsøger han nu at forklare sig med, at det var embedsværket, som svigtede. Selv afviser han at skulle have hverken løjet eller vildledt. Til Deadline på DR2 sagde han tirsdag aften: “Det er ikke mig. Det vil jeg lige understrege. Her taler vi om et embedsværk, som ikke kan stå inde for beregninger.“
Altså en klassisk ansvarsforflygtigelse, som rent teknisk ofte kan være nok til at frede en minister. S-regeringen har flere gange skudt skylden for møgsager nedad i systemet, og nøjedes med at tage æren alene for succeserne. Som både Rigsretten og Minkkommissionen har vist, kan det være mere end vanskeligt at bevise, hvad en minister reelt vidste. Og det slør forsøger Benny Engelbrecht nu at gemme sig bag.
Den anden faktor er noget mere speget. Det kan nemlig diskuteres, hvem der egentlig vil komme mest ydmyget ud af det aktuelle forløb. Selvfølgelig er det pinligt for Benny Engelbrecht, at partierne ikke er blevet informeret fyldestgørende, men mørklægningen rammer også tilbage på støttepartierne selv. For hvordan kunne de dog lade sig bilde ind, at anlæg af nye motorveje kunne være “klimaneutralt“?
Uanset hvad transportministeren har sagt eller ikke sagt, udstiller forløbet en dyb naivitet blandt støttepartierne. Måske er det også dette afslørende øjeblik, som De Radikales klimaordfører Rasmus Helveg Petersen nu forsøger at komme hurtigere henover ved pludselig at være kommet i tvivl om, hvad partierne egentlig fik at vide. Som en håndsrækning til transportministeren lyder det fra De Radikale, at de måske fik lidt mere at vide “bilateralt“, og derfor næppe heller vil være med til at støtte et mistillidsvotum.
Den tredje faktor er benhård. For at vælte en siddende minister skal et flertal i Folketinget være klar til at udtrykke direkte mistillid. Og her har Benny Engelbrecht fået overraskende rygstøtte fra en uventet kant: Forgængeren på posten som transportminister, Liberal Alliances Ole Birk Olesen, kan slet ikke se noget problem: “Vi mener ikke, at han har gjort noget, som berettiger til en ministerstorm,“ siger Ole Birk Olesen til Ekstra Bladet, og han afviser også klart at ville medvirke til at vælte Engelbrecht: “Nej, vi vil ikke stemme for et mistillidsvotum.“
Nu udgør Liberal Alliance ikke ligefrem nogen udslagsgivende magtbastion i Folketinget, men udmeldingen er alligevel opsigtsvækkende, for det betyder, at Enhedslisten ikke vil kunne satse på, at de borgerlige partier per automatik vil stemme for et mistillidsvotum mod en socialdemokratisk minister – og alene derfor er en sådan afstemning ikke videre sandsynlig. For de blå partier er der tydeligvis vigtigere sager på spil: flere og bredere motorveje.
Ved angiveligt at have fiflet med klimaregnskabet er det lykkedes for Socialdemokratiet at få gennemtvunget en sortere trafikpolitik, og det er de borgerlige partier fortsat så begejstrede for, at gløderne i Benny Engelbrechts bukser tegner til at ville blive slukket. De borgerlige ved, at en ny transportminister hurtigt ville kunne blive presset til at skulle føre en grønnere linje. Asfalten vinder altid. /Lars Trier Mogensen