Nyhedsanalyse

Det store Bitcoin-mareridt

0:00 / 0:00

Crypto.com

Natten til mandag løb Super Bowl af stablen med et vanligt mix af amerikansk fodbold (tillykke til Los Angeles Rams), pauseunderholdning og masser af reklamer. Hvor sidstnævnte normalt står på bilsalg med Bruce Springsteen og patriotiske Budweiser-slogans, var der dog denne gang dømt tech-dystopi for alle pengene: Den ene reklame for kryptovalauta-virksomheder tog tilsyneladende den anden.

Handelsplatformen FTX havde fået komikeren Larry David – af alle mennesker – til at reklamere for bitcoin i bedste Curb Your Enthusiasm-stil, mens konkurrenten Crypto.com havde fået basketballstjernen LeBron James med på holdet. På internettet blev begivenheden snart døbt “Crypto Bowl“: De digitale valutaers fortalere var åbenbart gået all-in på at skabe et forceret gennembrud i mainstreamkulturen. Super Bowl skulle være begivenheden, der fik bitcoin på alles læber.

I første omgang kan satset synes lettere surrealistisk. Selvom de fleste efterhånden kender til bitcoins og NFT’er, er kryptoindustrien langt fra gennemskuelig for den gennemsnitlige Super Bowl-seer. Samtidig vækkede reklamerne mindelser til den såkaldte dot com-boble ved årtusindskiftet, hvor dusinvis af techvirksomheder reklamerede for luftkasteller under Super Bowl for efterfølgende at kollapse. For den pessimistiske tv-seer kunne kryptoreklamerne nemt tolkes som et udtryk for, at internetøkonomien atter er løbet løbsk. Eller som en Twitter-bruger sarkastisk bemærkede: “En af grundene til, at jeg har svært ved at tro på, at kryptovalutaer er penge, er, at der ikke er reklamer for penge.“

For Crypto.com, FTX og de andre kumpaner synes logikken dog at være klar: Selvom folk næppe fatter, hvad der reelt reklameres for, fungerer Super Bowl fortsat som et uvurderligt blåstempel (og det på trods af, at seertallene daler år for år). Når ord som “bitcoin“ og “krypto“ pludselig dukker op i hjertet af amerikansk tv-kultur, giver det industrien en aura af hårdt tiltrængt troværdighed. I stedet for at fremstå som et mærkværdigt internetfænomen, kommer krypto endog til ligne en respektabel industri, der reklamerer på lige fod med mere velkendte brands. I bedste fald kan afmystificeringen tilmed få kritiske lovgivere til at sænke paraderne.

At det netop var under Super Bowl, kryptovirksomhederne valgte at blæse til angreb, er næppe nogen tilfældighed. Hvor bettingreklamer længe har hærget sportsindustrien, er bitcoin nu blevet den naturlige forlængelse. Hvad enten det er i Formel 1, fodbold eller basketball, dukker stadigt flere kryptoprojekter op på trøjer, biler og bannere. Som netmediet Vox også bemærker, synes grænsen mellem investering og underholdning at blive stadig mere udvasket – og når sporten i forvejen har hang til gambling, hvorfor så ikke også omfavne kryptovalutaer, NFT’er og andre slags spekulation i forklædning? Fans vil stadig have svært ved at forstå de bagvedliggende mekanismer. Men selve spillet, fyldt med nederlag og sejre, er kun alt for velkendt. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12