Østerlars Rundkirke på bornholm bliver nok ikke bombet foreløbig. Foto: Torben Christensen Jensen/Ritzau Scanpix
Åh, Bornholm. Kan du forestille dig den dejlige ferieø overrendt af soldater fra en fremmed magt? Øh, ja, tyskerne var der jo under Anden Verdenskrig. De ankom d. 10. april 1940, dagen efter at resten af Danmark var blevet underlagt den tyske besættelsesmagt. Og d. 9. maj 1945 overtog Sovjetunionen kontrollen over øen og blev der frem d. 5. april 1946.
Undskyld den lidt pauvre, Wikipedia-agtige og dog docerende historielektion, men ud fra en militærstrategisk synsvinkel lå Bornholm bare godt på sin plads ude i Østersøen, og det gør øen for så vidt stadig. Ikke tilnærmelsesvis så godt som Arktis, men altså ret godt.
Tirsdag aften formåede Berlingske – Danmarks ældste eksisterende dagblad – at gøre Bornholm til en overraskende central brik i den russiske præsident Vladimir Putins geopolitiske falbelade. Det er sjovt med Berlingske; det er, som om den hæderkronede avis har svært at finde det rette ben at stå på, når den forsøger at behandle højspændte internationale politiske dramaer med den nødvendige seriøsitet og akkuratesse, samtidig med at billig clickbait tilsyneladende er så afgørende en komponent i mediets forretningsmæssige strategi på nettet.
Resultatet var overskriften: ‘Han kender Rusland bedre end de fleste, og han er slet ikke i tvivl: Bornholm kan blive Putins næste mål.’ Teksten var ledsaget af et billede af en kæmpe raket, der bliver affyret fra et militært køretøj. Det var så op til læseren selv at forestille, om raketten mon var rettet mod havnen i Allinge eller den hyggelige plads foran Købmandsgården i Listed.
Personen, der “slet ikke“ er i tvivl, er en udmærket Ruslands-ekspert ved navn Keir Giles, som er tilknyttet den britiske tænketank Chatham House. Han er nu ikke den alarmist, som interviewet (betalingsmur) med ham lægger op til. I indledningen står der, at hele verden lige nu kigger på Ukraine, men at “næste gang kan det meget vel være Bornholm, verdens øjne er rettet mod“.
Et intensiveret diplomati
Gys! Men ser man nærmere på, hvad Keir Giles rent faktisk siger, så falder ordene om Bornholm egentlig ganske afdæmpet: “Og det er en af grundene til, at vi er nødt til at være klar til alt, inklusive at tilbyde beskyttelse af, hvad der kan være Ruslands næste mål. Uanset om det er en NATO-stat eller ej. Det kunne være Bornholm.“ Andetsteds på avisens website ligger der et interview (betalingsmur) med Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin, og som det formuleres her, lægger han “ikke skjul på, at Rusland har blikket skarpt rettet mod den danske klippeø i Østersøen“.
Naturligvis er russerne opmærksomme på Bornholm. Ud over at Vladimir Putin ønsker at give den som stærk mand handler hele krisen omkring Ruslands massive oprustning nær Ukraine, at han ikke vil have Nato og dermed USA for tæt på den russiske grænse. Efter at den danske regering forleden meddelte, at den vil give den amerikanske hær adgang til dansk terræn i fredstid, er risikoen for en stationering af amerikanske soldater på Bornholm principielt til stede. Indtil videre er den eneste udløber af alt det her, at Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, har lagt et billede af sig selv i påfaldende brysk positur ud på Twitter med en bemærkning om, at han “som en selvfølge“ forventer, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder den russiske ambassadør “til orden“.
Ak ja. ‘Den danske vinkel’. Imens er der intet, der tyder på, at Putin vil beordre Ukraine invaderet (bortset fra at mere end 100.000 russiske soldater står beredt langs den ukrainske grænse, og at USA’s præsident, Joe Biden, bliver ved med at holde fast i, at et angreb kan være forestående). Der er heller ikke umiddelbart tegn på en deeskalering.
Men som også The Economist er inde på i en analyse (betalingsmur), er der sunde (hvis man kan bruge ordet sund i denne sammenhæng) tegn på, at problemerne kan løses ad diplomatisk vej. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, anbefalede i sin afrapportering til Putin, at man intensiverede den diplomatiske samtale. “Det er min fornemmelse, at vores muligheder langtfra er udtømte,“ sagde han. Og i Ukraines hovedstad Kyjiv stod Tysklands kansler Olaf Scholz side om side med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij og sagde, at et ukrainsk medlemskab af Nato ikke var på tale, selvom Zelenskij kaldte en sådan ordning “en drøm“. Inden vi behøver bekymre os om Rønne, Allinge, Sandvig, Svaneke, Aakirkeby og hvad de bornholmske byer ellers hedder, skal vi lige have ro på ovre ved Ukraine. Det lader til at være muligt. /Oliver Stilling