Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Livet føltes som en morgengave den februar. Du var i aldersgruppen 18-45 og bosat i hovedstadsområdet. Du interesserede dig for litteratur og spiste økologisk mad. Det skulle blive det bedste forår i dit liv. Troede du. For selvom du egentlig flere gange havde proklameret på Facebook, at du havde i sinde at forlade platformen, så havde du ikke helt fået taget springet, og nu trak det op til uvejr på det sociale medie.
Som en stormflod kom de væltende, reklamerne fra Socialdemokratiet, som du, med din demografiske profil og dine – troede du – særegne identitetsmarkører, lige præcis var i målgruppen for. Sjask! En video med statsminister Mette Frederiksen (S), der bebuder sit grønne kursskifte. Plask! En ”nyhedsudsendelse” med partiets klimaordfører Anna Paulin i rollen som tv-vært, der deler gode klimanyheder.
Beklager, hvis vi lige fik skruet lidt for meget på det narrative gashåndtag. Det skyldes simpelthen vores demografisk betingede interesse for litteratur, der i øvrigt kvalificerer os til at indgå i målgruppen for det retoriske kursskifte, som Socialdemokratiet i denne uge er sat ind på.
I et interview med Kristeligt Dagblad forklarer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at “i vores iver efter at genetablere Socialdemokratiets historiske rolle som arbejderklassens talerør“, har partiet tabt blikket for storbyvælgerne, som man nu vil gøre sig “umage for at vise, at det socialdemokratiske telt er stort nok, og at det opleves som stort nok for dem, der ikke tilhører arbejderklassen, men som solidariserer sig med den“.
Iveren efter at lefle for én flygtende vælgergruppe medførte altså ikke overraskende fremmedgørelsen af en anden. Med en københavnsk kommunalvalgslussing i bagagen og et folketingsvalg på horisonten, går Socialdemokraterne nu bodsgang over for de storbysnuder, de har smidt under bussen. Ind med den grønne retorik og ud med Københavnerbashingen, som selv partifællen Sophie Hæstorp Andersen (S) tidligere har kritiseret. Helt stærkt er de dog ikke kommet fra start. Måske kommer det simpelthen bag på Socialdemokratiet, at Mette Frederiksen i et Morten Korchsk reklametableau ikke kan hive storbysejren hjem på egen hånd.
I løbet af ugen har historien om “stjerneforskeren“ Mads Rønne Almassalkhi således floreret i medierne. Hans amerikanske kone står til at blive smidt ud af landet, selvom danske Mads er blevet inviteret til landet for at forske på DTU efter at have været bosat i USA. Og er der noget, der kan bringe sindene i kog blandt socialdemokraternes kommende storbyvælgerskare, er det historien om en højtuddannet gevinst af en samfundsborger, der falder for regeringens uigennemskuelige og drakoniske integrationsregler.
Måske er det derfor, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) straks har meddelt, at reglerne nu skal på “værksted“, som han siger det. For som partiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund fredag supplerede i P1 Morgen, er reglerne “jo ikke lavet for at spænde ben for familier, som den Mads er en del af“.
Vi var aldrig sådan for alvor i tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiet, med sin grønne rebranding og accept af at have jokket i integrationsspinaten overfor Mads Almassalkhi, rent faktisk var ved at ændre kurs. Kommentaren fra Stoklund, der implicerer, at der er andre familier, som man med glæde vil spænde ben for, lagde dog den sidste rest af tvivl i graven.
Selvom der kan være noget tilfredsstillende over historien om, at en veluddannet og sikkert flink familie nu opnår en retfærdig behandling af deres sag, er den proces langt fra repræsentativ for, hvordan familier med ikke-danske medlemmer behandles i integrationssystemet. Dem, der er en del af de andre familier, Stoklund ikke lige taler om her. Dem, der ikke har CV’et eller wow-faktoren til en forsidehistorie i Politiken.
Solidariteten er langt fra endeløs, ligesom de grønne videoer på Facebook til de 18-45 årige litteraturelskende, økologismovsende vælgere endnu ikke har fået følgeskab af en tilsvarende ambitiøs klimapolitik. Det kan man jo tænke over, når Socialdemokraterne i den kommende tid påbegynder sin kulturradikale charmeoffensiv. Facebook-reklamer kan være så medrivende. /Asta Kongsted