Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
“Giv agt når nogen siger: / – Jeg er ikke racist, men – / Så er det bare om / at springe til side / før de brækker sig over jer.“
Benny Andersen, fra digtet “H.C. Andersens land“, 1985
I dag er er det mandag (igen). Men det er mere end bare mandag; det er Verdens Poesidag, hvilket vi har tilladt os at markere med Benny Andersens-strofen øverst oppe. Men det er mere end bare mandag og Verdens Poesidag. Det er også FN’s Internationale dag mod racisme. Yes, you get it: Ved at mobilisere gode gamle Benny (1929-2018) slår vi to fluer med ét smæk.
Hans digt “H.C. Andersens land“ er fra en tid, hvor sandheden ligesom var begyndt at dæmre for det – må man formode – velmenende flertal i befolkningen. Danmark gik ikke fri. Angsten for det fremmede var lige så fremherskende her som i alle andre små og store samfund. Hele paletten var allerede i brug. Der var grønjakkernes og nynazisterne stupide racisme, som udartede sig i korporlige overgreb, men der var så sandelig også den mindre udtalte hverdagsracisme, som dronning Margrethe i sin nytårstale sidste aften i 1984 påtalte med formuleringerne “små dumsmarte bemærkninger“ og “så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder“.
Benny tager den videre i sit digt og sætter nogle flere ord på. Han taler om borgere med “gode danske navne“, der før holdt sig skjult, og “skrev anonyme breve / kom med anonyme tilråb / anonyme opringninger“, men som nu turde “kaste maskerne“, fordi de havde ”opdaget hinanden / gennem læserbreve / gennem meningsmålinger / gennem radio og fjernsyn”. Og som han skriver: “de kan mærke de blir flere og flere / hævder allerede / at være de fleste“.
I en eller anden parallelverden kunne man måske have drømt om, at opmærksomheden omkring den snigende, tiltagende racisme i det lille mønstersamfund havde haft en indvirkning. At man med systematisk nidstirring havde kunnet afnazificere skråremslømlerne til at bruge deres energi på noget samfundsnyttigt, eller at man havde kunnet behandle Pia Kjærsgaard-typernes angstprægede verdensbillede med samtaleterapi. Men nej, sådan er det ikke forløbet. Det hele er gået fra slemt til værre. Nu er racisme en disciplin, landets folkevalgte forsøger at overgå hinanden i for at tækkes deres deres vælgere – vi kalder det bare noget andet. Det er faktisk foragteligt.
Objektive grunde
Og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder, som Margrethe sagde. Hvordan man ender vender og drejer det, hører ‘etnisk profilering’ til i kassen med grovere metoder. Man kan jo bare læse beskrivelsen af begrebet: “Etnisk profilering er, når politiet bruger race, hudfarve eller religion som grund til at udøve kontrol og overvågning, uden at der er en objektiv grund til at gøre det.“
Institut for Menneskerettigheder har i weekenden udsendt en grundig rapport, der dokumenterer, hvad der har været åbenlyst i årevis (men er blevet afvist af politiet): Dansk politi diskriminerer på baggrund af hudfarve, og det går særligt ud over unge mænd med minoritetsbaggrund. Risikoen for at blive sigtet uden at blive dømt er 27 pct. højere for indvandrere og 45 pct. højere for efterkommere, end den er for personer af dansk herkomst.
Undersøgelsen er ifølge instituttet baseret på data om alle sigtede (2,5 mio.) og anholdte (270.000) personer over 14 år med bopæl i Danmark hen over en tiårig periode (2009-19). Der er således ikke rigtigt noget at rafle om.
Hvis man vil forvisse sig om, at det ikke bare handler om, at politiet stopper unge mænd på gaden og venligt beder dem vise legitimation, kan man læse den tilhørende kvalitative rapport ‘Oplevelser og konsekvenser af minoritetsetniske mænds møder med politiet’. Det er artige sager.
En af informanterne, Karim, fortæller fx, at der er en af gangene, som han husker særligt tydeligt. En aften, hvor han kommer gående på et stort græsareal mellem blokkene i det boligområde i Aarhus, hvor han bor, lyser to betjente pludselig på ham og løber imod ham. “Før jeg når at sige, ‘hvad sker der her’, så bliver jeg direkte tacklet og får albuer i hovedet og knæ i maven. Og bliver bare smidt ned og lagt i håndjern og får knæ i siderne, altså der ved nyrerne og ribbenene. Og så siger de: ‘Du kan virkelig godt li’ at lave ballade, hva’?’ Og så får jeg bare en omgang.“ Da betjentene finder ud af, at Karim kort forinden har talt med sin kæreste i telefonen, lader de ham gå.
Og hvad siger den danske regering så til det hele? Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg udtaler til Politiken, at det er hans “klare indtryk“, at politiet ikke møder borgerne med diskrimination, og at han derfor har “en forventning om“, at politiet “håndterer“ det, hvis der så skulle opstå eksempler på det. Han siger videre, at regeringen er “meget åbne for at diskutere det“. Men der er faktisk ikke noget at diskutere. Der er ikke andet at sige om etnisk profilering, end at det skal stoppe nu. /Oliver Stilling