Marie Hald/Ritzau Scanpix
Som man spørger, får man svar. Sådan ved enhver, der har prøvet at lave en spørgeskemaundersøgelse. Og sådan ved i hvert fald også de erfarne embedsmænd i Udenrigsministeriet, der har forberedt det lovsforslag, som netop er sendt i høring, og som rummer ordlyden til spørgsmålet på stemmesedlen til den snarlige EU-folkeafstemning.
Med flertallet sikret på forhånd er lovforslaget en ren ekspeditionssag, og derfor kender vi allerede nu den præcise ordlyd, der kommer til at stå på stemmesedlen 1. juni til folkeafstemningen om, ja, for hvad er det egentlig vi skal stemme om? På den lille papirlap, som man får udleveret af de valgtilforordnede, vil der sort på hvidt stå: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?“
Umiddelbart kan det lyde tilforladeligt. Men EU-politik er aldrig blot stilfærdig praktik i Danmark. De første meningsmålinger tyder da også på, at afstemningsresultatet kan blive en reel gyser, da nej-siden henter kraftigt ind på ja-siden. Og derfor har noget så helt grundlæggende som ordlyden på stemmesedlen straks bragt sindene i kog.
Formuleringen af selve det spørgsmål, som alle stemmeberettigede skal tage stilling nede i boksen, kan sagtens gå hen og få udslagsgivende betydning i en valgkamp, som tegner uhyre tæt. Ordene betyder noget. Og derfor er det også rimeligt at antage, at embedsmændene i Udenrigsministeriet nøje har valgt disse præcise ord, fordi de vurderer, at netop de har størst chance for at kunne blive godkendt af vælgerflertallet.
Nej-sigerne er vanen tro eksploderet i vrede – og aner et mørkt komplot. De kalder den konkrete formulering om, at “Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar“ for alt fra “direkte snyderi“ over “vildledende og stærkt manipulerende“.
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har formået at hidse sig mest op, og han har allerede klaget til Folketingets Ombudsmand: “Det her er jo ren George Orwell. Man føler sig hensat til en moderne udgave af 1984, når man på moderne newspeak kan holde folkeafstemning om EU’s forsvarsforbehold helt uden at nævne hverken ’EU’, ’forbehold’, ’militær’ eller ’hær’ noget sted på stemmesedlen. Det er naturligvis helt uacceptabelt,“ lyder det drevent fra Messerschmidt.
Nu er valgkampen skudt i gang. Umiddelbart kan det da også virke påfaldende, at vælgerne slet ikke skal spørges til det, som formelt er afstemningens substans, nemlig afskaffelsen af det forsvarsforbehold, som blev indført ved folkeafstemningen i 1993. Nøgternt set ville det derfor være mere faktuelt præcist at spørge direkte: Vil du afskaffe forsvarsforbeholdet?
Men nu er det altså flertallet i Folketinget, der bestemmer, og da den brede ja-koalition ønsker at få afskaffet lige netop forsvarsforbeholdet, har de snedigt fået udformet spørgsmålet på stemmesedlen, så det handler om noget lidt andet og med en mere positiv klang. Nøjagtig som nej-siden også ville have formuleret spørgsmålet mere negativt, hvis de havde havde haft magten til det.
Sammenlignet med ordlyden ved de mange tidligere EU-folkeafstemninger er det imidlertid svært at se, at årets formulering skulle være særligt manipulatorisk. Da forsvarsforbeholdet blev vedtaget, stod eksempelvis følgende og lettere kryptiske sætning på stemmesedlen: “Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten.“
Ved det første forsøg på at omgøre forbeholdene – ved euro-afstemningen tilbage i 2000 – var teksten på stemmesedlen ikke meget mere pædagogisk: “Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta,“ lød det ganske indforstået.
Ved den seneste afstemning i 2015, hvor det vel at mærke også blev et nej, stod der hverken mere eller mindre på stemmesedlen end: “Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.“ På et papskilt over det buede bord bag forhænget stod dog også for syv år siden, at “der stemmes om det forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der er vedtaget af Folketinget“.
I et historisk perspektiv er det svært at påstå, at årets formulering er meget værre end samtlige tidligere EU-stemmesedler. Måske med en mulig undtagelse i 1986, da spørgsmålet til afstemningen om EF-pakken ganske ligefremt lød: “Der stemmes Ja eller Nej til følgende spørgsmål: Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæiske Fælles Akt).“ Men ret beset har formuleringerne stort set altid været løjerlige.
I den bedste af alle verdener burde det være muligt for partierne at komme frem til et hurtigt kompromis, f.eks. ved at omformulere spørgsmålet til følgende: “Stemmer du ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?“ Så ville både nej- og ja-siden blive tilgodeset. Men så god er verden næppe.
Den barske sandhed er, at begge sider i det forbitrede opgør har en interesse i den farvede formulering. Mens ja-siden oplagt satser på, at tvivlerne vil kunne lokkes til at godkende afskaffelsen af forbeholdet, har nej-siden også grund til at være ganske godt tilfreds, da den klassiske fortælling om skjulte dagsordener i EU-politikken nu er blevet etableret effektivt.
På næsten imponerende vis er det lykkedes for både ja- og nej-politikere at kickstarte valgkampen uden at forholde sig til det konkrete forsvarspolitiske samarbejde, som rent faktisk udfolder sig mellem EU-landene i netop disse uger og måneder. Men det er selvfølgelig også vanskeligt at få sat i gang, når de stridende parter ikke engang er enige om noget så elementært som, hvad spørgsmålet til vælgerne egentlig er om blot 61 dage. /Lars Trier Mogensen