Nyhedsanalysen
26 ministre trækker sig fra regeringen i Sri Lanka
26 ministre trækker sig fra regeringen i Sri Lanka. Samtlige af landets ministre, med undtagelse af premierminister Mahinda Rajapaksa og præsident Gotabaya Rajapaksa, er gået af efter store protester over regeringens håndtering af Sri Lankas økonomiske krise. Det betyder, at præsidenten nu skal udpege en ny regering. Protesterne fortsatte søndag på trods af et udgangsforbud, og kritikere kræver stadig, at premierministeren og præsidenten også skal gå af.