Foto: Andreas Solaro/AFP/Scanpix
Påsken står for døren, og som vi nogle gange har for vane her på bladet, når påskedagene nærmer sig, vender vi blikket mod paven. Vores blik er ikke fromt; modsat fx nogle hundrede millioner katolikker nærer vi ingen illusioner om, at paven trods pavetitel og pavelige gevandter er i stand til at udvirke mirakler. Og det gælder for såvel den nuværende pave Frans som hans omtrent 260 forgængere.
Når paverne er blevet tilskrevet mirakler, er der typisk tale om, at Kongregationen for salig- og helligkåring, som er et departement i den katolskes kirkes centraladministration, har fundet frem til en eller anden syg person, der er blevet rask efter at have bedt og bedt – bedt, så vandet driver.
En underholdende artikel i Kristeligt Dagblads Kirke & Tro-sektion fra 2014 gengiver, hvordan en fransk nonne, der angiveligt havde Parkinson og led af frygtelige smerter, to måneder efter pave Johannes Paul d. 2.s død i 2005 bad inderligt til ham, hvorefter hun vågnede den følgende nat og var helbredt på uforklarlig vis. Måske hjalp det, at nonnens medsøstre også bad til ham.
Dette ‘mirakel’ var med til at bane vejen for en helgenkåring af Johannes Paul i 2014 – men dog først efter at den katolske kirkes såkaldte postulator havde afleveret en rapport på 2.700 sider baseret på interviews med hundredvis af mennesker, herunder Dalai Lama og Tysklands tidligere kansler Helmuth Kohl.
Tænk engang hvis man en dag fik besøg af sådan en fyr, fordi man flygtigt havde mødt en pave mange år forinden. Hvad skulle man dog svare på postulatorens ledende og postulerende spørgsmål? “Tjo. Han virkede som en helt almindelig ældre herre. Som et familieoverhoved… med et stort og tyngende ansvar for en kæmpemæssig familievirksomhed. Men det er da rigtigt… Der var et eller andet over hans fremtoning. Hatten, tøjet… måske et særligt blik i øjnene. Jo, nu De spørger, så vil jeg da tro, han har været i stand til at udvirke mirakler.“
Som sagt er det slet ikke dér, vi er. Det er ikke de krav, vi stiller til den 85-årige pave Frans, det er ikke de forventninger, han skal indfri. Det seneste nye, vi kan finde om ham, er da også i den mere ydmyge, håbefulde ende, en hylde eller to under miraklerne. Palmesøndag brugte pave Frans sin palmesøndagprædiken på Peterspladsen til, som det religiøse medie Vatican News formulerer det, at “appellere til“ en påskevåbenhvile i Ukraine. “Lad våbnene blive sænket! Lad påskevåbenhvilen begynde!“ sagde han og mindede om Mariæ bebudelse (Marias bebudelsesdag), altså den dag englen Gabriel kom flyvende hen til jomfru Maria og overbragte hende den for hende temmelig overraskende nyhed, at hun skulle føde Jesusbarnet. “Intet er umuligt for Gud,“ skal englen have sagt. Og pave Frans gentog ordene: “Intet er umuligt for Gud.“
Han understregede, at den påskevåbenhvile, som han efterspurgte, ikke skulle være midlertidig, men være af en sådan beskaffenhed, at den kunne “føre til fred gennem ægte forhandlinger“. Og så spurgte han meget præcist: “Hvilken sejr er der egentlig i at plante et flag på en bunke murbrokker?“
Putin er krig
Sig dét til Ruslands præsident Vladimir Putin. Det er godt, at paven har fokus på Ukraine. Mere brugbar er måske historien om den 76-årige russiske kunstner Elena Osipova, som BBC’s Ruslands-redaktør har besøgt i Skt. Petersborg. Den er et par uger gammel, men stadig relevant. I sin lille lejlighed fremviser Osipova nogle antikrigsplakater, som hun har lavet. På en har hun skrevet: “Putin er krig. Vi vil ikke dø for Putin.“ På en anden har hun – meget apropos, når vi nu har snakket lidt Gud – malet Putin som djævelen selv med satans horn i panden. Det er modigt. Hun blev oplevede da også at blive ført væk af politiet, da hun stærkt oprevet over Putins invasion gik på gaden for at demonstrere.
Hun blev sluppet fri igen, men politiet har undladt at returnere en af hendes Putin-kritiske plakater. “Det, der sker, er en skændsel,“ siger hun. “Så mange mennesker bliver slået ihjel. Myndighederne forsøger at vække en nationalistisk følelse hos befolkningen. Men det er alt sammen et bedrag. Og mange er blevet ført bag lyset af den propaganda, der har stået på i årevis, og som har forandret folk. Det er frygteligt.“
Det er frygteligt. Og det sagde Elena Osipova endda, før det blev opdaget, at den russiske hær har begået krigsforbrydelser i Butja og andre små byer uden for Kyjiv.
Nuvel påsken står for døren. I stedet for at bruge helligdagene på at sende “tanker og bønner“ kan man overveje at sende nogle penge til de nødhjælpsorganisationer, som opererer i Ukraine. De folk er de sande helgener. /Oliver Stilling