Jan Dagø/Ritzau Scanpix
Prego! Cementir Group kan grine hele vejen ned til banken. Den italienske cementkoncern, som i 2004 købte Aalborg Portland sammen med datterselskabet Unicon, kan se frem til at få en klækkelig gave fra de danske skatteydere. Som taget ud af en mafia-tv-komedie.
Den sindringe model til en ny CO2-afgift, som S-regeringen fremlagde onsdag, vil faktisk på så mange måder favorisere ejerne bag Aalborg Portland, at det umiddelbart balancerer på kanten af ulovlig statsstøtte. Men også kun balancerer, for den lukrative ordning er lige præcis kalibreret, så den juridisk set holder sig inden for EU’s konkurrenceregler.
Det mest iøjnefaldende favorisering af Danmarks suverænt største CO2-enkeltudleder handler om den særligt lave afgift til de virksomheder, der beskæftiger sig med “mineralogiske processer“. Det omfatter udover Aalborg Portland ganske få andre firmaer, såsom Rockwool og Randers Tegl.
Konkret vil disse få gigant-forurenere kun skulle betale en ny afgift på 100 kr. pr. udledt ton drivhusgas, mens det store flertal af danske virksomheder, og som ikke er omfattet af EU’s kvote-handelssystem, fremover vil skulle betale 750 kr. pr. udledt ton drivhusgas. Denne massive rabat til topforurenerne er imidlertid kun en del af støtteordningen til bl.a. Aalborg Portland.
To andre og økonomisk set endnu mere lukrative hjælpeprogrammer er med til at sende svimlende summer af skattekroner ned til de italienske ejere. Først og fremmest modtager en virksomhed som Aalborg Portland i dag godt 80 pct. af sine europæiske klimakvoter kvit og frit. For at modvirke udflytning af arbejdspladser fra EU-landene, bliver de mest klima-forurenende virksomheder nemlig allerede kompenseret i stor stil med gratis kvoter.
Som systemet fungerer i dag, betaler Aalborg Portland dermed kun omtrent 100 kr. i gennemsnit pr. udledt ton drivhusgas via kvotesystemet, og hvis den danske CO2-afgift skulle ende med at blive vedtaget, præcist som S-regeringen nu har foreslået, vil Danmarks største udleder således alt i alt komme til at betale lidt over 200 kr. – eller omtrent en fjerdedel af hvad fx medicin- eller fødevarevirksomheder fremover skal betale for at udlede drivhusgasser.
Kombinationen af en lav CO2-afgift og gratis klimakvoter dækker imidlertid ikke engang hele gaveordningen. S-regeringen lægger ydermere op til at ville oprette en grøn fond på syv mia. kr., hvoraf næsten halvdelen er øremærket “investeringer i grøn teknologi til fangst og lagring af CO2 (CCS)“. Forventningen er, at alene Aalborg Portland vil kunne regne med at modtage en væsentlig del af de grønne fondsmidler, formentlig ikke under en mia. kroner.
Hvad Aalborg Portland så selv skal levere som modydelse til de mange kontante fordele er interessant nok endnu ikke specificeret. I forordet til udspillet ‘Grøn skattereform – et stærkere og grønnere Danmark i 2030’ hedder det kun, og ganske gådefuldt, at fordelene gives “under forudsætning af, at branchen leverer reelle reduktioner til klimamålet i 2030“. Men hvad er reelle reduktioner?
Hvis Aalborg Portland – der allerede i dag udleder relativt mere drivhusgas end sammenlignelige cementproducenter i Norge og Tyskland – eksempelvis formår at sænke klimaforureningen med mere end 20 pct. ved at skifte til andre energikilder, ja, så vil regnestykket først for alvor se gunstigt ud. For så kan Aalborg Portland videresælge sine gratis-kvoter på markedet, og derved reelt helt undgå at skulle betale for fortsat at udlede mere end de næste 20 mest klimaforurenende virksomheder i Danmark tilsammen.
Skifte energikilde? Ja, for at fuldende fortællingen står Aalborg Portland netop over for at skulle skifte til naturgas, herunder ikke mindst gas fra Putins Rusland. Og det er vel at mærke en del af CO2-udledningen herfra, som de danske skatteydere nu skal betale dyrt for at få indfanget i avancerede, kemiske skorstensprocesser.
Men sådan lyder ønsket altså fra Danmarks største parti, Socialdemokratiet, hvis formand, Mette Frederiksen, næppe helt tilfældigt er opvokset, opstillet og valgt i netop Aalborg. Som hun sagde på Dansk Industris årsmøde i 2018: “Som aalborgenser, jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det.“
I en anden verden ville det nok have været noget nemmere bare at betale de italienske bagmænd direkte og kontant. I en kuffert fyldt med cash. Men da det jo er ulovligt, har embedsmændene i Skatte- og Klimaministeriet i stedet udarbejdet en langt mere uigennemskuelig og bureaukratisk model, der dog i sidste ende har samme resultat, nemlig at der sendes flere hundrede millioner af skattekroner sydpå, men som samtidig holder sig inden for de formelle rammer.
Nordjylland har på forunderlig vis udviklet sig til at blive Danmarks svar på Syditalien: Daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen havde sine fishy kvotekonger i Skagen og Hirtshals, mens den nuværende socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har sine sorte klimakvotekonger ude på Rørdalsvej i hjembyen Aalborg. /Lars Trier Mogensen