“En fleira er mönnum til hugganar en fébætur einar.”
Manddomskraft handler om mere og andet end penge. Sådan hedder det i de gamle sagaer, og den islandske urkraft, som i går besejrede det engelske landshold ved EM i Frankrig, er udtryk for mere end blot en pudsig tilfældighed: Økonomisk og kulturelt skyder Island i disse år frem fra den afsides havbund som et genopstanden Atlantis. Det er næsten for godt til at være sandt, så godt vulkanøen – der indtil 1944 var en del af kongeriget Danmark – i dag klarer sig med sine blot 323.000 indbyggere.
Kun præstestyret i Vatikanstaten overgår Island i antal bogudgivelser pr. indbygger. Med fem årlige bogudgivelser pr. 1.000 indbygger ligger Island i dag mere end 30 gange over det globale gennemsnit, betydeligt over f.eks. et land som Frankrig – Islands næste modstander ved EM. Pavens folk udgiver dog, hvad der svarer til 200 bøger pr. 1.000 statsborgere. Om året. Til gengæld læser islændingene på livet løs – af lyst.
På filmfronten er Island mindst lige så overlegen. Sammenlignet med Frankrig producerer islændingene langt over 10 gange så mange spillefilm, relativt naturligvis. Men alligevel: Frankrig producerer årligt én spillefilm pr. 287.000 borger, mens Island trumfer med én spillefilm pr. blot 19.000 borger. At sammenligne Island med selv store lande, der ikke i forvejen er kendt som kulturelle stormagter, vil være helt unfair, for Island overgår de fleste afrikanske og asiatiske lande i absolut kulturproduktion.
Tilgængeligheden er også i top. I Island er der et bibliotek for hver 1.700 indbygger, mens Frankrig – som kun ydmyges her, fordi de altså skal møde Island på søndag kl. 21, og fordi de i øvrigt opfatter sig selv som en kulturel supermagt – kun stiller et bibliotek til rådighed for hver 25.000 indbygger. Efter en grønthøster-bersærkergang tværs gennem det danske bibliotekslandskab er Danmark desværre heller ikke længere meget bedre med.
I det seneste tiår har Island formået at trække sig selv op og vinde heroisk selvværd ved dels at producere og dels konsumere kulturprodukter i et omfang, der minder i styrke og vælde om målscoreren med verdens sejeste navn: Kolbeinn Sigþórsson. Den kolde tåhyler. Han er den nye Björk Guðmundsdóttir, den eksperimenterende pop-komponist, der siden 1990’erne har skabt det elektroniske soundtrack til det norrøne fremtidseventyr.
Fodboldspillerne står kun som et aktuelt og ydre symbol på den usandsynlige overlevelsesattitude, som islændingene har vist i først overgangen fra fiskersamfund til hypermoderne vidensøkonomi og videre over til den fænomenalt hurtige genopbygning siden finanskrakket i 2008. Den brogede samling af sekunda- og seriespillere fra Island kæmpede i går bravt og frygtløst mod de engelske millionær-dengser – som var selve øen under angreb.
Efter Storbritanniens foreløbige farvel til EU-samarbejdet ved Brexit-afstemningen i torsdags, kan Island paradoksalt nok blive det næste nye medlemsland. Den nye præsident Guðni T. Jóhannesson, som blev valgt i weekenden, er tilhænger af et islandsk EU-medlemsskab. De skal være så velkomne! Áfram Ísland!