Foto: Dado Ruvic/ Reuters/ Ritzau Scanpix
Nu lakker det så småt mod enden af en uge, der har stået i Twitter-spurvens tegn: Verdens rigeste person har købt den indflydelsesrige sociale medieplatform Twitter, og prisen på grisen var 44 mia. dollars. Det betyder, at Elon Musk nu kan blive mere eller mindre enevældig hersker over mediet med 229 mio. daglige brugere. Efter rigmandens eget udsagn var købet hverken for pengenes eller magtens skyld, men i forsvar for noget så hæderligt som selveste ytringsfriheden. Det er simpelthen nobelt og uselvisk, må man forstå, og som ejer vil han omlægge platformens regulering af indhold, så Twitter igen kan blive den ultimative super-ytringsplatform, den var engang – for hvem har ikke savnet Donald Trumps ubeherskede voksenmobning og “SO SAD“-kommentarer smurt ud over sin startside?
Twitters nu snart forhenværende medejer, Jack Dorsey, stoler da også på, at Musk vil “udvide bevidsthedens lys“, som han på lidt LSD-agtig vis fik formuleret det, efter han havde kaldt Twitter for det tætteste, vi kommer på en “global bevidsthed“.
Eneherskeren Elon
Mens de frihedselskende techmilliardærer deler begejstrede syrevelsignelser, er andre stemmer en kende mere bekymrede: Når salget går igennem, vil virksomheden gå fra at være børsnoteret og have en bestyrelse til at være ejet af denne ene rigmand.
Siden salget blev offentliggjort mandag, har diskussionen drejet sig om Elons enevælde og hans radikale ytringsfrihed. Engang handlede ytringsfrihed om retten til at sige, hvad man mente, uden at få hovedet kappet hovedet af eller blive smidt bag tremmer. Men efter et par hundrede år har et voksende internet og fritgående konspirationsteorier sat konceptets klarhed til debat. Det har affødt ytringsfrihedsabsolutister, som mener, at ingen tale må indskrænkes under nogen som helst omstændigheder. På dansk betyder det ofte noget i stil med, at man “fandme heller ikke må sige noget længere“.
Twitters funktioner skal laves om, så det kun er opfordring til vold og andre tydelige lovovertrædelser, der bliver fjernet, mens hadtale og chikane får frit løb. I USA vil det sandsynligvis betyde mere tønder til den brændende platform, som landet i forvejen står på, og i Danmark kan vi risikere, at Rasmus Paludan og hans 44 følgere formaster sig til at holde “vælgermøde“ på Twitter. Med andre ord: Det er træls, men det er ikke jordens undergang.
Til gengæld kan det få anderledes alvorlige konsekvenser i andre dele af den “globale bevidsthed“, når Musk vil gøre Twitter til den store proponent for ytringsfrihed. I et land som Indien, der er Twitters tredjestørste marked, kan det føre til håndgribelige konflikter, hvis Musk smider al indholdsregulering ud ad vinduet. Her har regeringspartiet Bharatiya Janata – et stærkt højreorienteret og nationalistisk parti – nemlig brugt sociale medier til at opfordre til vold mod religiøse minoriteter og sprede anti-muslimsk hadtale; noget Twitter naturligvis (og heller ikke med Musk som ejer) tillader, men som de alligevel har været ufatteligt sløve til at regulere.
Så længe hadprædikanterne holder sig indenfor lovens rammer, må de jo som sådan gøre, hvad der passer dem. Men det er svært at påstå, at de hadefulde ytringer gør noget som helst godt for det frie ord. “[N]år trolde oversvømmer nogen med målrettet chikane, så udøver de deres ytringsfrihed, men deres intimideringsstrategier kan også potentielt afskrække personer fra at dele deres synspunkter,“ som mediet Vox beskrev det.
Plusordsanarki
Det betyder ikke, at ytringsfriheden ikke skal være vidtgående og favne de mest radikale holdninger, men man bliver nødt til at have for øje, hvilke frihedsbegrænsninger et regulært Twitter-anarki kan medføre.
“Ytringsfrihed“ er nemlig sådan et dejligt plusord, som ingen, der vil tages alvorligt i et liberalt demokrati, kan være imod. Men det er samtidig heller ikke en statisk, guddommelig, universel lov, som man kan pådutte enhver sammenhæng uden at tage bestik af konteksten. Hvis man alene stræber efter ytringsfriheden i sin rene form uden at forholde sig til hvis stemme, man fremmer og til hvilken pris, så er det nok snarere magt end frihed, man reelt er interesseret i.
Hvis Elon Musk vil “udvide bevidsthedens lys“, burde han hellere invitere til ayahuasca-trip i skoven. Der må man vrøvle så meget man vil. Ureguleret hadtale og chikane er næppe godt nyt for oprustningen af ytringsfriheden, for når Musk indtager fuglebadet, så kan Trump og hans suspenderede Twitter-venner igen samles om at skide fugleklatter på folk i frihedens navn. /Jon Kvist Sommer