Putins alterdreng

Man må gå ud fra, at der onsdag d. 16. marts blev ført millioner, nej, nok snarere milliarder af samtaler verden over. Men ingen samtale kan helt have været som den, vi nu vil forsøge at gengive og dramatisere.

Det drejer sig om en samtale, som både er svær og nem at visualisere, idet der er tale om et Zoom-opkald mellem pave Frans og den russisk-ortodokse kirkes overhoved, patriark Kirill. Jamen, prøv selv at se det for dig: To gamle mænd, som betyder så meget for så mange mennesker, sidder i deres respektive gejstlig-herskabelige gemakker iført deres kåber og hatte og stirrer ind i en skærm, som de lydefri embedsapparater omkring dem har sikkert har stillet op og fået på nettet.

Egentlig bør vi spole tiden lidt længere tilbage, inden vi tager fat på det 40 min lange opkald. Vi skal tilbage til 1054, som er året, hvor ‘det store skisma’ fandt sted, altså bruddet mellem den østlige og vestlige kristendom. Siden 800-tallet havde der været spændinger, som handlede om alt fra hierarki til nadverbrød, og i 1054 var pavens forhandler, kardinal Humbert, som paven egentlig havde gjort til ærkebiskop af Sicilien (men det er en anden historie), i Konstantinopel for at tale med patriark Michael Kerullarios, men et eller andet gik galt, og Humbert endte med at nedlægge en bandbulle på alteret i den kristen-ortodokse Hagia Sofia-katedral, hvori han udstødte den patriarken og den byzantinske kirkeledelse. Kerullarios blev rasende og bandlyste den anden vej, og sådan fortsatte de gensidige fordømmelser frem til 1965.

Lang historie kort: I 2016 kunne man så på TV 2’s hjemmeside læse følgende overskrift: ‘Pave og patriark bilægger 1.000 års strid i lufthavnslokale’. Under et møde i Havanas lufthavnsterminal, som det er okay at kalde historisk, blev netop pave Frans og den russiske patriark Kirill enige om at begrave stridsøksen. Så varme var følelserne pludselig, at de to religiøse ledere ikke bare omfavnede og kyssede hinanden, men også sendte en fælles erklæring ud om, at de sådan set var på samme hold.

Og så til Zoom-samtalen d. 16. marts. Der findes ikke en udskrift af den, men for et par dage siden fortalte pave Frans i et interview i den italienske avis Corriere della Serra, at Kirill havde brugt de første 20 minutter på at opremse en lang række begrundelser for Ruslands invasion i Ukraine – fra et stykke papir, han holdt i hånden. Den sidste oplysning er interessant. Det virker så uselvstændigt; som om nogen havde stukket patriarken papiret i hånden og sagt: Bare læs det her op for paven. En nærmest provokerende mangel på respekt for samtalepartnerens intelligens.

“Jeg lyttede og sagde så til ham: ‘Jeg forstår ikke et ord af det’,“ forklarede Frans i Corriere della Serra. (Er der noget bedre, end når folk gengiver og dramatiserer egne samtaler?) Paven sagde angiveligt videre til patriarken: “Broder, vi er ikke statsansatte gejstlige, vi burde ikke tale politikkens sprog, men snarere Jesu sprog. Vi er hyrder for Guds hellige flok. Derfor må søge efter en sti mod fred, vi må stoppe krigshandlingerne. En patriark kan ikke være Putins alterdreng.“

Putins alterdreng? Den bemærkning var åbenbart under bæltestedet, for næste dag udsendte den russisk-ortodokse kirke en pressemeddelelse med et svar, der emmede af krænkede følelser: “Det er et ærgerligt, at pave Frans – halvanden måned efter samtalen med patriark Kirill – valgte at gengive indholdet i en forkert tone.“

I pressemeddelelsen stod der endvidere, at Kirill havde forsøgt at hjælpe paven med at se krigen i Ukraine fra Ruslands side ved at gentage påstandene om, at ukrainerne havde begået overgreb mod Ukraines russisktalende mindretal.

Det er jo (næsten) ‘det store skisma’ om igen. Var pave Frans og Kirill lidt for hurtigt ude med deres Havana-aftale i 2016? Måske en ny katolsk kardinal Humbert Humbert vil rejse til Moskva og nedlægge en ny bandbulle mod den vege Kirill. Det er ikke sjovt at være almindelige borger i et land, der er så godt som totalitært, og hvor regeringen slår hårdt ned på folk, der giver udtryk for kritik af krigen i Ukraine. Og det er kun blevet værre: Som Gregorij Asmolov, der er ekspert i Ruslands propagandakrig, udtaler (betalingsmur) til The Economist: “For et par måneder siden kunne man ikke engang forestille sig den spændetrøje, som udgør den nye politiske virkelighed.“ /Oliver Stilling