Nyhedsanalysen
[fw onsdag]
Indiens præsident Narendra Modi var som bekendt på en lille Europa-tur i denne uge, hvor han slog vejen forbi København for at præsentere det grønne samarbejde, han har indgået med Socialdemokraterne. Men i Modi får statsminister Mette Frederiksen (S) ikke kun en ven, der er en ivrig yogi, men også en ven hvis parti står bag omfattende hindinationalisme, og hvis politik gentagende gange er blevet beskyldt for at krænke både friheds- og menneskerettigheder, skrev Emilie Ewald onsdag i en ‘Kære læser’. Namaste.
Samme dag bragte vi tredje afsnit af Kristian Lauritzens serie om pressefrihed (og måske vigtigst af alt: mangel på samme) i Rusland. Hvor han i de tidligere to interviews har talt med ligesindede journalister, møder vi i dette afsnit Piotr Tolstoj, der er tidligere tv-vært og vicepræsident i det russiske parlament. Her får piben en anden lyd, for Tolstoj er ganske overbevist om, at sandheden vil sejre, så snart Rusland får skovlen under de ukrainske nazister… Så ja.