Nyhedsanalysen
Sundhedsstyrelsen vil vaccinere nærkontakter mod abekopper
Sundhedsstyrelsen vil vaccinere nærkontakter mod abekopper. Vaccinetilbuddet omfatter indtil videre de personer, som har været i tæt kontakt med de to smittede danskere. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en vaccine fra Bavarian Nordic, godkendt til brug mod kopper, der skal benyttes til formålet.
+ Tyskland bestilte tirsdag 40.000 vaccinedoser hos den danske virksomhed. Der er indtil nu registreret fem smittetilfælde i Tyskland, og vaccinerne skal tages i brug, hvis der opstår et større smitteudbrud i landet.