”Folkeafstemninger er emotionelle og populistiske”

Min mormor blev født i Danmark. Danskerne accepterede ugifte, gravide kvinder allerede i begyndelsen af 1900-tallet. Ligesom Astrid Lindgren kunne hendes mor føde i København uden mobning, skældsord og væmmelse. Da de flyttede tilbage til Sverige efter 12 år, kunne min mormor ikke tale svensk længere. Jeg koketterer ofte med, at jeg allerede er lidt dansk.

I Sverige taler man meget om tryghed. I resten af Europa står der i stedet Sikkerhed på valgplakaten. Det er en nuanceforskel. Børn skal være trygge. Voksne skal bidrage til deres egen og andres Sikkerhed. Egentlig er spørgsmålet om, hvor mange penge, der skal bruges på forsvaret, absurd: Spørg en ukrainer – eller en dansker – i april 1940: Hvor meget skal vi bruge på forsvaret? Skulle det overhovedet falde nogen af dem ind at svare, at nu rækker det?

Jeg er dybt taknemmelig over, at der findes nogen, der vil forsvare folk som mig; intellektuelle. Det er vores ord, som ryger først, når demokratiet bliver svækket.

At sidde med ved beslutningsbordet handler om at tage ansvar. Det har altid været vigtigt, men jeg har lagt mærke til, at der findes mange mennesker, som hellere vil se sig selv som uansvarlige, for så kan de altid skyde skylden på noget andet: Patriarkatet, samfundet, staten, EU eller USA. For eksempel.

Mit valgslogan ville være: Vil du tage ansvar? Stem ja for et voksent medlemskab i Europa.

Jeg ville begynde at tegne en skitse til et øget europæisk forsvarssamarbejde, så vi ikke står alene tilbage, når amerikanerne vælger en ny præsident. Hvis “han“ kommer tilbage, er det godt at have en plan B. Allerede da han blev valgt første gang, sagde Merkel, at Europa er nødt til at begynde at klare sig selv.

Den skandinaviske tanke døde for længe siden. Og når ikke engang SAS kan forene os, ser det sort ud. Men hvorfor ikke en plan C?

Jeg har aldrig været forelsket i Margaret Thatcher, men hun havde ret i én ting: Folkeafstemninger er emotionelle og populistiske. Folk skifter mening hver anden dag. Helt random. Hvis der snart blev fred i Ukraine, ville jeg gætte på, at svenskerne ville forlade Nato igen. Ha! Folkeafstemninger bidrager bare til disinformation, hysteri og polarisering. Særligt nu, hvor vi er så opsatte på at lade os forlede på sociale medier. Det er også derfor, at debatterne kører af sporet.

For mig betyder forsvar, at man ranker ryggen og ikke bare venter på, at andre betaler billetten. Sverige har kørt gratis med på Nato-bussen i mange år og samtidig hævdet, at man var moralsk hævet over krig og i stedet skulle mægle i konflikter. Så svenskerne har længe levet i en slags feel-good-fantasi. En let og selvforherligende moralisme. Nu kan vi snart (?) ranke ryggen. /Lotta Lundberg

Lotta Lundberg er svensk forfatter og journalist, bosat i Berlin og fast kronikør i Svenska Dagbladet.

Brevserien udgives med støtte fra Europa-Nævnet.