Forsvarsforbeholdet

Danmarks rolle er afgørende

Den 1. juni skal vi til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet – hvilken fest! Som optakt giver Føljeton hen mod valget ordet til prominente debattører, forfattere og eksperter fra Østersøregionen og de baltiske lande for at lære af deres erfaringer – og for at blive klogere på konsekvenserne af et dansk ja eller nej.

Hvilken betydning vil en afskaffelse af forbeholdet eksempelvis have for det nordiske samarbejde? Og hvilket signal vil et nej sende til Baltikum, hvor krigen i Ukraine lurer i baghaven? Spørgsmålene er mange, men forhåbentlig kan vores nye pennevenner hjælpe os. I dag skriver vi frem og tilbage med den russiske forfatter Lyudmila Ulitskaya, der er en af landets mest højlydte Putin-kritikere, og som i marts flygtede til Berlin.

0:00 / 0:00

Foto: Oleg Dorman

Ulitskaya: Inden jeg forholder mig til jeres spørgsmål, skal jeg sige, at jeg i princippet ikke interesserer mig meget for politik, men de seneste måneders begivenheder har gjort, at jeg starter hver dag med at se nyheder, og hver aften slutter dagen med at gøre det samme. Politik er en del af vores privatliv, uanset om vi vil det eller ej.

Føljeton: Du har tidligere sagt, at Rusland aldrig burde have været en del af det kulturelle Europa. Hvis vi lader Rusland ligge et øjeblik, mener du så, at EU som institution bør blive større?

Ulitskaya: Jeg befinder mig ret langt væk fra politik, men for mig ligner det, at EU skal udvides. I den moderne verden har staters grænser mindre og mindre betydning, og man giver dem kun opmærksomhed i tilfælde, hvor etablerede internationale grænseaftaler begynder at blive overtrådt. Et Forenet Europa er for mig at se en god idé.

Føljeton: Hvad mener du om, at danskerne ikke har været involveret i den fælles forsvarspolitik i EU?

Ulitskaya: For mig at se er tiden kommet til, at alle europæiske lande er nødt til at overveje at blive det. For Europas overordnede sikkerhed er Danmarks rolle for mig at se afgørende. Det er en stemme, som kan hjælpe til at sikre fred i Europa. For hver måned bliver det mere og mere åbenlyst, at det at forblive stille i den nuværende situation er farligt for fremtidens Europa.

Føljeton: Hvad betyder forsvar for dig?

Ulitskaya: Begrebet kommer ikke ud af ingenting: Hvis det er opstået, betyder det, at der er opstået en fare for landet.

Føljeton: Hvad synes du om folkeafstemninger generelt?

Ulitskaya: Jeg synes, at en folkeafstemning er et godt instrument, hvis den bliver afholdt i et demokratisk land, og det er uden betydning, hvis den afholdes i en totalitær stat, hvor man kan komme til skade for at udtrykke sine holdninger, som ikke stemmer overens med statens reelle politik. I demokratier er folkeafstemninger sunde, men i mangel af demokrati er de meningsløse.

Føljeton: Hvad ville du holde en folkeafstemning om, hvis du fik muligheden?

Ulitskaya: Det giver kun mening at afholde folkeafstemninger i stater, hvor det tillades at have forskellige politiske synspunkter, og hvor man ikke sættes i fængsel for at være uenig med statens holdninger på hvilket som helst område.

Føljeton: Hvilke andre ideer kan forene Europa?

Ulitskaya: Humanismens. Men det er en for generel formel, og i dag er vi alle vidner til processen om at skabe nye formler i relationerne mellem Vest- og Østeuropa, der nærmere er konfrontation end fælleseuropæisk samarbejde. Hovedopgaven er for mig at se kampen mod fattigdom, at løfte niveauet af uddannelse i befolkningen og at sikre adgangen til medicin. På det generelle plan er det respekt for mennesker og for menneskelig værdighed.

Føljeton: Et af problemerne med folkeafstemningen her i Danmark var, er at mange simpelthen ikke forstår, hvad vi egentlig skal stemme om. Har du et forslag til et godt kampagneslogan til at hjælpe de forvirrede?

Ulitskaya: “Den enkelte borgers personlige holdning er afgørende for statens politik.“

Føljeton: Hvorfor tror du, at den offentlige debat nogle gange løber løbsk, som vi har set det i Danmark?

Ulitskaya: For mig at se, er diskussioner med skarpe politiske spørgsmål meget vigtige og frugtbare, specielt dem, hvor der er uenigheder. Befolkningen har mulighed for at diskutere og tænke. Tilstedeværelsen af modstandere og tilhængere vidner om frie holdninger. Det er langt værre, når folk er bange for at udtrykke deres mening.

 

Lyudmila Ulitskaya, russisk romanforfatter. Modtog i 2014 den østrigske statspris for europæisk litteratur.

 

Brevserien udgives med støtte fra Europa-Nævnet.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12