fw - tirsdag

Selv når der mangler brød, kan de dog altid finde kage frem i Frankrig. Tirsdag skrev undertegnede – David Dragsted, ça va ? –om den kreative klimaaktivist, der med sin forklædning som en gammel dame i kørestol kom så tæt på Mona Lisa, at han kunne tvære kage udover hendes fjogede smil. Eller, rettere sagt på det skudsikre glas, der beskytter hendes fjogede smil. Selvom vi egentlig godt forstår, at Leonardo da Vincis værk kan få kunstelskeres pis i kog (folk, der har kæmpet sig gennem Louvres turisthelvede, vil forstå, hvad vi mener), var det dog nok lidt groft at beskylde Mona for klimaforandringerne. Hvis man vil lave en retvisende illustration af det problem, skal der snarere ses mod Bruxelles.

Mod Bruxelles blev der også set i dagens brev, der kom fra den norske forfatter Vigdis Hjorth. Ja, og mod England, Frankrig og Tyskland, mod Tu Fu, Sigmund Freud, Ludwig Wittgenstein og Bertolt Brecht. Det kom der – hvis vi selv skal sige det – en ret vidunderlig tekst ud af: “For det er ikke de få gangene det er avstemning det gjelder, selv om demokratiske valg er grunnvollen i et sivilisert samfunn, men hver dag og i det små, for det er summen av alle menneskers hverdagslige virke som avgjør verden. Hvert øyeblikk bør vi være oppmerksomme og ikke underslå vårt ansvar og vår endringskraft.“