fw - fredag

Ugen gik på hæld med et trist jubilæum. Fredag var det simpelthen 100 dage siden, at krigen Ukraine begyndte, og i den anledning skrev jeg lidt om vores kollektive guldfiskehukommelse: “Fra at have været på alles læber, fyldt hele mediestrømmen, mobiliseret et næsten uhørt sammenhold mod Vladimir Putins regime, er undtagelsestilstanden efterhånden gledet i baggrunden. Den har lagt sig som et umærkeligt slør over hverdagen; den er blevet til en konstant klump i halsen, som måske gør det sværere at synke, men alligevel glemmes med tiden. Krigen er blevet et spørgsmål om udholdenhed og udmattelse – ikke kun på slagmarken, men også i den kollektive bevidsthed uden for Ukraine.“

Føljetons helt egen Besserwisser-konge Lars Trier Mogensen fik som sædvanligt det sidste ord med en hårdtslående dom over nej-sidens manglende mobilisering ved folkeafstemningen. Valgkampen er blevet ført “halvt på skrømt, halvt uden lidenskab“, og det kan ses på yderfløjens vanlige protestvælgere, der er blevet tryllet om til sofavælgere. Resultatet er en pendulsvingning mod centrum, som måske nok betyder orden og stabilitet, men som også betyder, “at alle de brovtende brokkerøve og konspiratoriske kværulanter, som ellers har buldret rundt i den offentlige debat siden Brexit og Trump, nu ikke længere kommer til at fylde så meget“. Sikke noget. /David Dragsted